Vi søger 1 pædagogisk medarbejder til Bofællesskabet Frederiksborgvej med tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. august 2025. Stillingen er på 37 timer. Mødeskemaet er blandede dag og –aftenvagter, med vagt hver 4. weekend.
Er du relations orienteret, har du erfaring med psykiatrisk miljøterapi og besidder du et positivt menneskesyn? Ønsker du at være en del af en faglig stærk arbejdsplads som stadig er under udvikling, med fokus på omsorg og styrkelse af den personlige autonomi i dejligt centralt by- og naturområde? Så er Bofællesskabet Frederiksborgvej måske din fremtidige arbejdsplads.
I bofællesskabet Frederiksborgvej i Allerød søger vi en engagerede og dedikerede pædagog, der vil være en del af vores team. Vores botilbud kendes for at tilbyde individuelt tilpassede forløb i trygge og hjemlige rammer, hvor vi værdsætter personlig udvikling og trivsel for alle beboere og medarbejdere.
Om os
Bofællesskabet har 12 pladser fordelt på 8 interne og 4 eksterne pladser (alle bor i egne lejligheder i huset eller i nærheden). Bofællesskabet er et botilbud efter lejelovens §105 med § 85 støtte efter SEL. Målgruppen er borgere der har psykiske udfordringer som psykose, personlighedsforstyrrelse og/eller autisme i aldersgruppen 18 til 30 år. Vi er en personalegruppe på 4 fastansatte (Pædagoger og Social- og Sundhedsassistenter) og lige nu er vi 3 SSA’er, der rigtig gerne vil have en pædagogisk uddannet makker. Vi har faste vikarer og en daglig leder som er pædagog.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her.
Om stillingen - Du skal på lige fod med kollegaer:
Vi søger dig, der:
Fire gode grunde til at vælge bofællesskabet Frederiksborgvej:
Hvis du er klar til at tage det næste skridt i din karriere, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Det vil være en fordel at have kørekort.
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte botilbudsleder Johan Banach på 29 33 67 43 for at høre nærmere om stillingen. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbeviser via linket i annoncen senest den 3. juni 2025 kl. 12.00. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og forventer at holde ansættelsessamtaler d. 12. og 13. juni. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for SL.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.