Yes!! Vi vokser og udvikler os – og nu er der en sjælden og attraktiv mulighed for, at du kan blive en del af vores ”Forunderlige professionelle læringsfællesskab” til gavn for børn og voksne”. Grib muligheden.
Om stillingerne
Verdens skønneste børn og kolleger søger nu flere interessante og engagerede teamplayere, med mangfoldige kompetencer til SFO og indskoling på Ravnsholtskolen. Bedste match vil være spændende, friske, sjove, kreative, positive, stabile personligheder, som matcher vores børnesyn og ELSKER at LEGE samt har faglighed og/eller sit eget ”helt særlige” at byde ind til fællesskaberne med.
Pædagogstillingerne er på 35 timer om ugen og arbejdstiden ligger i tidsrummet 7.00-17.00. Stillingerne er med tiltrædelse i perioden fra d. 1/4-25 og frem mod sommerferien. Stillingerne er kombinationsstillinger med skemalagt tid i både undervisning og SFO. I årets 40 skoleuger er alle pædagoger/medhjælpere en del af ”Mellemform-teamet” (bh.kl.-1.klasse), eller i team. 2.kl./3.kl. i ligeværdige klasseteams. I såvel skoleuger som skoleferieuger er pædagoger og medhjælpere en del af SFO-teamet.
SFO’en har åbent ca. 48 uger om året, inkl. Skoleferier. I 4 uger har vi SAM-SFO med Lynge og Engholm Skole, og i ca. 3 uger er der ”lukkedage” og/eller alternativ pasning. I disse uger er arbejdssted varierende inden for kommunens skoler.
Om dig
Om os
Du vil blive kollega i et indskolingshus fyldt med dygtige og kompetente lærere, pædagoger og medhjælpere. Her er alle vores børn, alles børn – vi løfter sammen i et ligeværdigt samarbejde. Vores energi og drivkraft udspringer af høj flerfaglighed omkring vores fælles opgave - børnenes trivsel og udvikling - og vi hilser ny inspiration udefra velkommen. Du vil blive tilknyttet et team i undervisningen samt et pædagogisk SFO-team. Vi forventer af hinanden, at vi i vores professionelle læringsfællesskab, giver konstruktiv kritik, feed-back og sparring.
Vi er optaget af, at børnene udvikler og udfordrer deres personlige, faglige og sociale kompetencer, bl.a. med mulighed for at udforske deres opnået færdigheder, viden og kompetencer, i både fleksibelt, formelle og mindre formelle rammer. Vi tilbyder derfor aktiviteter med aktiv voksendeltagelse, som fremmer børnenes nysgerrighed samt indsigt i sig selv og andre.
I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende Børne- og læringssyn.
Derfor skal du vælge os
På Ravnsholtskolen tør vi udfordre de gængse rammer. Vi har personale, der brænder for vores fælles opgave og dagligt glæder sig til at guide, lege, undervise og samarbejde. Vi har fokus på at gøre alle børn livsglade, modige og parate, i samarbejde med forældre. Parat til alt fra skole/SFO og videre uddannelse, modet på/til livet og verden – både når det er svært og godt. Børn gør det bedste, de kan. De øver sig. Vi tager dem i hånden og viser vejen. Og vi gør det hele med vilje.
Skolen er kendetegnet ved at have en engageret forældrekreds, der aktivt deltager i skolens liv, samt en ambitiøs og udviklingsorienteret bestyrelse og personalegruppe. Ravnsholt er en 2/3-sporet skole med godt 500 elever fra mini/bh.kl.– 9. klasse, opdelt i 3 blokke, samt en SFO og gruppeordning. I indskoling/SFO vil vi næste år runde ca. 225 børn. Ravnsholtskolen har en særdeles god beliggenhed op til skov og grønne områder, og vi er nemme at nå med offentlige transportmidler. Skolen er velfungerende med gode traditioner for både børn og personale, hvor engagement, tillid og faglighed er nøgleord.
Vi er del af Erasmus og andre projekter, som bl.a. sikrer medarbejderne udvikling.
Skolen har en meget aktiv personaleforening som understøtter det sociale sammenhold for alle personaler tilknyttet skolen.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomster.
Og hvis du tænker ahhhhh-kan alt det passe ….. så kan du bare selv spørge 😊
Ring og book et besøg og bliv guidet af
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Winnie Selvig på 28 18 38 88 for at høre nærmere om stillingen og besøg. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og evt. uddannelsesbevis via linket i annoncen senest torsdag d. 6. marts 2025 kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og mandag d. 10/3-25, og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.