Vi søger en pædagog til børnehaven pr. 1.2.25 eller snarest herefter og en pædagog til mellemgruppen pr. 1.3. eller snarest herefter. Begge stillinger er som udgangspunkt på 37 timer men er der andre ønsker til timetal kan vi sikkert finde en løsning. Angiv i din ansøgning om du søger begge eller den ene stilling.
Om os:
Børnehuset Kirsebærgården er et ældre børnehus med 2 huse, der deler en fantastisk legeplads med gamle træer, mange legekroge og god plads til både de vilde og de rolige lege og aktiviteter. Vi har i alt 5 børnegrupper med 2 pædagoger + 1 medhjælper eller pædagogisk assistent tilknyttet hver gruppe – derudover har vi faste vikarer tilknyttet for at stabilisere de gode relationer.
Vi har tid til forberedelse som en del af vores arbejdstid, vi samarbejder på tværs af husene og har fælles personalemøder og sociale arrangementer.
Vores forældregruppe er engageret og deltagende og vi lægger vægt på det åbne og ærlige samarbejde.
Vi har kompetenceudvikling – fra 2025 et forløb med Tea Thyrre Sørensen om ”Tilknytning, selvregulering og samspil – med legen som omdrejningspunkt”
I vores ene hus er der 2 vuggestuegrupper og 1 mellemgruppe - Bjørnestuen.
Vores ene pædagog på Bjørnestuen skal på pension og derfor søges en pædagog, der ønsker at samarbejde med 1 pædagog + 1 pædagogmedhjælper + fast vikar om at skabe et godt fundament for børnehavelivet med fokus på relationer, leg, nærmeste udviklingszone og børnenes perspektiv.
Mellemgruppen dannes hvert år i maj (og lidt henover sommeren) og består af vores egne store vuggestuebørn/ små børnehavebørn alle fra samme årgang. Dvs at frem til 1. maj er børnene fra årgang ’21. Derfra rykker de sammen videre til vores børnehavehus. Vores mellemgruppe er skabt for at sikre den gode overgang fra vuggestuen med samme hus og kendte voksne og senere overgangen til børnehaven, hvortil alle melllemgruppebørn rykker samtidigt efter 1 år sammen på Bjørnestuen, hvor der er arbejdet med at skabe gode relationer og fællesskaber, der kan bygges videre på i børnehaven.
I vores andet hus er der 2 børnehavegrupper med hver 20 børn – de 2 ældste årgange af børnehavebørn. Børnehaven fungerer som ét stort fællesskab, der hver dag skaber mindre lege- og aktivitetsgrupper med udgangspunkt i børnenes spor, interesser og udviklingsbehov. Vi søger en pædagog, der har lyst til at arbejde med denne aldersgruppe og kan tage initiativ til lege og aktiviteter, der relaterer til børnenes nærmeste udviklingszone og er bevidst om sin egen rolle når der skal arbejdes med relationer og børnefællesskaber.
Er du interesseret?
Kontakt os gerne for at aftale et besøg inden du søger eller hvis du ønsker svar på nogle spørgsmål. Pædagogisk leder, Dorte Rasmussen 23 65 32 22 – send gerne en sms så bliver du ringet op. Du up-loader din ansøgning i linket i annoncen senest torsdag d. 9. januar – og ansættelsessamtaler starter i uge 3. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger inden endelig ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.