Kom og bliv en del af vores dejlige børnehus. Pædagogmedhjælper stillingerne er til fastansættelse og tiltrædelse er 1. august 2026.
Om stillingerne
Den ene pædagogmedhjælper stilling er en nyoprettet ”flyverstilling” i vores hus med 2 vuggestuegrupper og 1 mellemgruppe. (børnene er hhv. 10 mdr.-2,5/3 år og 2,5/3 år – 3,5/4 år).
Du vil få at mødeskema med faste dage fordelt på de 3 stuer.
Ligesom med resten af de voksne forventer vi at du kan være fleksibel og tåle forandringer – vi hjælper hinanden og flytter os hen hvor der er brug for det.
Den anden pædagogmedhjælper stilling er i vores børnehave, hvor børnene er 3,5-6 år.
For begge stillinger gælder det at man deltager på vores månedlige aftenmøder – personale- og stuemøder – som en del af sin planlagte arbejdstid.
Man skal kunne arbejde indenfor vores åbningstid man-tors 6.35-16.45, fre 6.40-16.
Om os
Børnehuset Kirsebærgården er et ældre børnehus med 2 huse med 80 børn i alt, der deler en fantastisk legeplads med mange legekroge og god plads til både de vilde og de rolige lege og aktiviteter.
Læs mere om os, vores pædagogiske grundlag, handleplan mv på vores hjemmeside https://engholmklyngen.aula.dk/ under Kirsebærgården.
I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og ungepolitik med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål eller vil du gerne forbi os inden du søger stillingen, er du velkommen til at skrive til pædagogisk leder Dorte Rasmussen (sms – så bliver du kontaktet) på tlfnr: 23 65 32 22. Du uploader din ansøgning og CV via linket i annoncen senest den 25. juni. Vi afholder ansættelsessamtaler efterhånden som vi modtager ansøgninger. Vi indhenter referencer og straffe oplysninger inden endelig ansættelse.
Vi glæder os til at høre fra dig
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.