Er du drevet af skoleudvikling forankret i stærke værdier, og motiveres du af samarbejdet med dygtige medarbejdere, nysgerrige børn og engagerede forældre? Har du samtidig lyst til at blive en del af et kompetent og engageret ledelsesteam?
Da en af vores afdelingsledere er blevet daglig leder, søger Lillevang skole en engageret og udviklings-orienteret afdelingsleder, som brænder for pædagogisk ledelse og udvikling af motiverende læringsmiljøer med fokus på deltagelsesmuligheder for alle. Stillingen er med tiltrædelse den 1. august 2026.
Skolen er en levende og mangfoldig distriktsskole med ca. 650 elever i det almene spor og omkring 60 elever i forskellige specialtilbud. Vi er organiseret på to matrikler – afdeling Skovvang for de yngste elever og afdeling Lillerød for de ældste elever.
Du vil blive forankret på afdeling Skovvang med lederopgaver på almenområdet. Lærere og pædagoger er organiseret i årgangsteams. Hvilke årgange du vil blive leder for, aftales nærmere ud fra præferencer og kompetencer.
Om dig
Vi søger en erfaren, tydelig og dedikeret leder, der kan tage medansvar for og videreføre afdelingens gode udvikling i tæt samarbejde med lederkolleger og medarbejdere.
Derfor skal du vælge os
Du vil blive ansat på en skole båret af stærke værdier med en engageret medarbejdergruppe, der vil skolen og hinanden. Du vil få stor mulighed for at videreudvikle dig i opgaven med relevant kompetenceudvikling – og sætte dit præg på hverdagen.
Du bliver en del af et ligeværdigt ledelsesteam på i alt 8 ledere, hvor faglighed, engagement, loyalitet og humor er kendetegnende. Lederteamet er bredt fagligt funderet og der er kort vej til hjælp og støtte. Vi udvikler os sammen og understøtter hinanden på tværs af matrikler og afdelinger.
Afdeling Skovvangs faste lokale lederteam består, foruden den daglige leder, af to afdelingsledere og en SFO-leder.
Dine opgaver
Centralt i opgaven er en fortsat udvikling af skolens mellemform ”Skolestart for alle”, der er inspireret af NEST-pædagogikkens principper. Projektet fungerer på sit tredje år og suppleres af et fælleskommunalt kompetenceudviklingsforløb i Co-Teaching.
I tæt samarbejde med den daglige leder vil dine opgaver blandt andet være:
Om os
På Lillevang Skole har vi fokus på fællesskabet som ramme for personlig og faglig udvikling. I skolens hverdag vægter vi den demokratiske dannelse og ønsker at bidrage til en forbedring af klodens fremtid - det betyder blandt andet, at vi arbejder strategisk med FN’s verdensmål og børnekonventionen som en del af skolens hverdag. Lillevang Skoles afdelinger er begge certificeret som UNICEF Rettighedsskole.
Lærere og pædagoger er organiseret i årgangsteams, som samarbejder om årgangens klasser, undervisning, pædagogiske aktiviteter og udvikling af praksis.
Skolen har på begge afdelinger en centerafdeling for børn med fysiske funktionsnedsættelser samt en kommunal gruppeordning for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. På afdeling Skovvang har vi vores SFO og driver herudover den kommunale modtageklasse. Sammen med et bredt sammensat elevgrundlag i skoledistriktet rummer Lillevang Skole en mangfoldighed, der giver, og opleves af høj værdi i skolens hverdag.
Skolen vægter det kollegiale samarbejde og samvær højt. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.
I Allerød Kommune arbejder vi ud fra Børne- og Ungepolitiken ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende Børne- og læringssyn.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst og forhåndsaftale
Er du interesseret?
Du kan kontakte Distriktsskoleleder Tue Bach Andersen på tlf. 51 15 74 75 eller Daglig leder Pernille Meldgaard Zacho på tlf. 28 81 74 90 for at høre nærmere om stillingen. Hvis opkaldet ikke besvares, er du velkommen til at sende SMS og bede om et opkald. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 18. juni 2026. Der vil blive gennemført to samtalerunder. Vi forventer at holde 1. ansættelsessamtale mandag den 22. juni 2026 og 2. ansættelsessamtale mandag den 29. juni 2026. Imellem de to samtaler vil der blive indhentet referencer og du vil skulle gennemføre en personlighedstest med en ekstern konsulent. Forud for endelig ansættelse vil der blive indhentet straffeoplysninger.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.