Vi søger uddannede socialpædagoger eller social- og sundhedsassistenter.
Arbejdstiden for stillingen er skiftende mellem dag og aften med arbejde hver tredje weekend - og
på helligdage.
Stillingerne er som udgangspunkt på fuldtid, men vi er åbne for andre ønsker. Tiltrædelse snarest
eller senest den 1. januar 2027 (vi afholder løbende ansættelsessamtaler).
Om os
Allerød Botilbud er en organisation, bestående af 4 botilbud; Skovbo, Solvænget, Skovmosen og Frederiksborgvej. Skovbo ligger centralt i Allerød, 5-10 min. gang fra stationen. Botilbuddet er oprettet under Almenboliglovens §105, og støtten gives efter Servicelovens § 85, der omhandler socialpædagogisk støtte.
Målgruppen er voksne ml. 18 og 63 år, som primært er udfordret af intellektuel funktionsnedsættelse og ASF. Enkelte har tillige fysisk funktionsnedsættelse. De fleste borgere har behov for guidning eller praktisk hjælp til personlig pleje og ADL-opgaver.
Vi arbejder i en struktureret ramme, hvori vi arbejder målrettet og jeg-støttende, med anerkendende- og relationspædagogisk tilgang samt Low Arousal. Vi er en arbejdsplads, hvor IKT vægtes højt, hvilket betyder
at der er fokus på forskellige kommunikation/struktur hjælpemidler, såsom GoTalk Now, MemoAssist ol.
Vi arbejder med sundhedsmodulet, og de 12 sygeplejefaglige problemområder samt VUM2.
Vi har stor fokus på det gode samarbejde - og arbejdsmiljø i huset, og arbejder generelt ud fra værdien af, at have en høj social kapital i hverdagen. Vi ser forskelligheder som en styrke, både når det gælder kompetencer og personlighedsprofiler.
Vi dokumenterer i Sensum Bosted Systemet.
Borgernes medbestemmelse - og medindflydelse, er en integreret del af hverdagen, og der er derfor fokus på at borgerne er aktivt deltagende i eget liv ud fra egen formåen og kompetencer. Vi arbejder med at motivere og invitere borgeren ind i fællesskabet. Vi har undertiden borgernes medbestemmelse i den ene ende af skalaen og omsorgspligten i den anden ende af skalaen. Ved at bruge vores faglighed, arbejder vi pædagogisk med at balancere i disse hensyn, med borgerens udvikling i centrum.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Om stillingen
Du bliver en del af det tværfaglige team på Skovbo med pædagogiske medarbejdere, sundhedsfaglige medarbejdere, faste nattevagter, pædagogstuderende, sundhedsfaglig koordinator, pædagogisk koordinator, vagtplanlægger og en afdelingsleder. På botilbuddene er vi et samlet team, som hver især har et antal borgere vi er kontaktpersoner for, afbalanceret med fælles aktiviteter og tværgående opgaver. Vi lægger stor vægt på det gode samarbejde med pårørende. Samtidig bliver du en del af hele organisationen Allerød botilbud i Allerød Kommune.
Vi tilbyder dig et arbejdsmiljø med stor grad af indflydelse, selvledelse og fleksibilitet. Der er plads til meningsforskelle og refleksion, samt grin og sjove historier. Allerød botilbud har desuden stort fokus på fælles kompetenceudvikling på tværs af organisationen.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for socialpædagoger/ Social- og sundhedsassistenter.
Om dig
Vi søger dig, der har ideer og visioner i det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde, samt brænder for udvikling med fokus på kerneopgaven. Du ser potentialer og muligheder frem for begrænsninger, og vil yde en helhedsorienteret indsats, afpasset efter den enkelte borgers særlige behov i deres egen bolig.
Vi søger både medarbejdere med erfaring, såvel som nyuddannede. Du tænker samarbejde og vidensdeling, som en forudsætning, for at udnytte din faglighed og erfaringer optimalt - og har personlige egenskaber som:
Er du interesseret?
Send os en ansøgning, hvis du har lyst til at være en del af Allerød Botilbud. Du er velkommen til
at kontakte Bettina Kjær 29 78 81 97 for at høre nærmere om stillingen.
Du uploader din ansøgning sammen med CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen snarest muligt og senest den 15. november 2026.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler i opslagsperioden, og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for en endelig ansættelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.