Er du vores nye kollega, der kan løse de mange og forskelligartede opgaver på idræt- og fritidsområdet? Vi mangler én der kan understøtte det aktive foreningsliv i kommunen og betjeningen af Kultur- Idræt og Fritidsudvalget. Stillingen er med tiltrædelse 1. september eller evt. 15. august 2025. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden ligger inden for normal arbejdstid, dog med enkelte aftenmøder fordelt over året.
Om jobbet
Du får ansvar for en lang række forskelligartede opgaver i et kompetent og velfungerende team. Da det er et lille team, får du mulighed for at få en bred erfaring med mange forskellige opgaver, herunder
Dertil kommer opgaver i forhold til udvikling af arbejdsgange og systemer til kerneopgaver, fx at forenkle og digitalisere processer for tilskud til folkeoplysende foreninger, samt økonomistyring og administration af puljer, og generel servicering af foreninger, aftenskoler og brugerråd samt kommunikation til brugere og borgere.
Om dig
Vi søger dig, der både er kompetent og imødekommende og har en god dømmekraft. Du er struktureret, fagligt stærk og god til at skrive og formidle både til fagudvalg og til borgere. Du trives i dialog med borgere, brugere og kollegaer, og det gør dig til en behagelig samarbejdspartner for foreningerne, brugergrupper og kollegaer.
Vi forestiller os, at du kommer med en relevant uddannelse, og har erfaring med projektledelse og procesfacilitering. Herudover skal du evne at strukturere, uddelegere og følge tingene til dørs.
Det er et plus, hvis du har konkret erfaring med kommunal forvaltning, folkeoplysningsloven og med forenings- og fritidslivets vilkår og behov.
Om os
Idræt & Folkeoplysning er en del af Teknik & Drift, som ud over fritidsområdet, er ansvarlig for drift, vedligeholdelse og anlæg af kommunale bygninger, herunder fritidsfaciliteter. Teamet er optaget af det tværgående samarbejde f.eks. om brug af kommunale lokaler, og fritidsområdets sammenhæng til børne- og ungeområdet og sundhedsområdet og indgår i tværkommunale faglige netværk.
Derfor skal du vælge os
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte leder af fritidsområdet, Jacob Poulsen på 21 77 39 76 for at høre nærmere om stillingen. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 3. juni. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag i uge 24 og mandag i uge 25, og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.