Driftschef for Park og Vej

Vil du gerne lede en meget velfungerende kommunal driftsorganisation med dygtige medarbejdere og teamledere, som er stolte af deres arbejdsplads? Har du ambitioner om at være en del af ledelsesholdet i en veldrevet ressourcestærk kommune med en sund økonomi – en mindre kommune, der bevidst bruger sin størrelse som en fordel, fordi man er tæt på hinanden og tæt på naturen? Og vil du gerne have en god arbejdsplads med høj social kapital? Så er stillingen som driftschef for Park og Vej i Allerød Kommune den helt rigtige. 

Park og Vej er en selvstændig virksomhed i Allerød Kommunes afdeling for Teknik og Drift, og den varetager drift og vedligehold af kommunens offentlige arealer, veje, grønne områder, institutioner, skoler og idrætsarealer. Desuden varetages mindre anlægsopgaver og vintervedligehold dels ved internt mandskab og med ekstern hjælp. Herudover har Park og Vej kontrakter med andre afdelinger i forvaltningen, herunder vedligehold af naturområder samt vandløb. Park og Vej har desuden ansvar for legepladssikkerheden på kommunens legepladser og udfører legepladsinspektioner. Park og Vej er organiseret i teams og har 37 ansatte, heraf tre teamledere.

Som ny driftschef forventer vi, at du er faglig godt funderet i forhold til Park og Vejs brede opgaveportefølje; du har erfaring med teknisk drift og gerne erfaring fra både park- og vejområdet. Du har erfaring med driftsledelse og med personaleledelse. Vi lægger vægt på, at du er en synlig og tillidsfuld personaleleder, som både evner at sætte ambitiøs retning og at give plads, og som viser beslutningsevne og handlekraft, når det er nødvendigt. Du kan se andre krav og forventninger i en uddybende job- og personprofil på www.genitor.dk.
 

Du kan se information om Allerød Kommune på hjemmesiden www.alleroed.dk. Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte partner i Genitor Henning Meldgaard på mobil 31 41 05 63 eller hm@genitor.dk. Du er også velkommen til at kontakte ejendomschef Dorte Søndergaard på mobil 23 64 57 12 eller nuværende leder af Park og Vej Susanne Pingel på mobil 25 55 18 01.

Du kan søge stillingen via Genitors hjemmeside www.genitor.dk. Ansøgningsfristen er den 2. december 2025. Vi glæder os til at høre fra dig.


Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Park og Vej
Tiltrædelsesdato: Efter aftale
Telefonnummer: 31 41 05 63
Allerød Kommune
Tlf. 48 10 01 00
kommunen@alleroed.dk
Bjarkesvej 2 3450 Allerød
CVR-nr: 60183112