Vores nuværende køkkenansvarlige går snart på barsel, og vi leder derfor efter en der kan træde i hendes sted. Er du vild med at lave sund og økologisk mad? Er du pædagogisk anlagt, og trives du med at have børn omkring dig? Så er det dig, vi leder efter.
Vi søger en selvkørende og smilende ernæringsassistent til et tidsbegrænset barselsvikariat med tiltrædelse 1. juli eller hurtigst muligt. Du får ansvaret for at forkæle vores ca. 40 børn og deres voksne med nærende og sunde måltider hver dag. Stillingen er på 30 timer om ugen.
Om jobbet og dine opgaver
Du bliver hjertet i vores afdeling Kokkedalen 11 – en af vores 4 afdelinger i Molevitten. Udover dig, er der 3 andre køkkenansatte i klyngen, til sparring og udvikling af kosten. Vi lægger stor vægt på, at maden er sund og lavet med kærlighed. Vi ønsker, at børnene får den energi, de behøver, samt at gøre dem nysgerrige på smage, dufte og det visuelle. Hos os er måltidet et vigtigt læringsrum, hvor sanser stimuleres, fællesskabet dyrkes og madmod øves.
Da du er alene i køkkenet, er det afgørende, at du er struktureret og kan bevare overblikket.
Dine primære ansvarsområder:
Hvem er du?
Vi søger en kollega, der både har styr på håndværket og det gode humør. Vi elsker, når børnene er en del af madkulturen. Derfor må det også gerne falde dig naturligt at lade en lille hjælper skrælle en gulerod eller hjælpe med at dække rullevognen.
Personlighed: Du er smilende og glad for børn. Du ser det som en berigelse af din arbejdsdag, når de små er nysgerrige på dagens menu.
Vi tilbyder:
Arbejdssted: Molevitten, afd. Kokkedalen 11, 3540 Lynge
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Pernille B. Olsen på 21 31 36 78. Vi byder også gerne på en rundvisning og en kop kaffe, inden du sender din ansøgning. Du uploader din ansøgning og CV via linket i annoncen senest den 22. juni 2026. Vi indhenter referener og straffe oplysninger inden endelig ansættelse. Løn efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig og læse din ansøgning.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.