Husassistent søges til Skovvang Børnehus

Har du lyst til at kombinere glæden ved at lave mad med nærvær og omsorg for børn? Stillingen er på 32-37 timer ugentligt med opstart den 1. december 2025, gerne tidligere. Vi venter også gerne på dig. 

I Skovvang Børnehus søger vi en husassistent, der har lyst til at blive en vigtig del af vores fællesskab. Hos os er køkkenet meget mere end madproduktion. Det er med til at skabe gode oplevelser, fællesskab og trivsel for børn, forældre og medarbejdere hver eneste dag.

Vi leder efter dig, som nyder at skabe rammerne for det gode måltid, og som samtidig trives i et hus fyldt med liv, leg og glade børn og voksne.

Som husassistent vil du være en vigtig samarbejdspartner for vores køkkenansvarlige, Ditte. Sammen sørger I for, at børnene hver dag får sund, varieret og velsmagende mad, der bidrager til både trivsel, læring og fællesskab.

Dine opgaver i køkkenet vil blandt andet være:

  • Hjælp til den daglige madproduktion
  • Forberedelse af formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad
  • Opvask og rengøring
  • Bidrage med idéer til menuer og spændende retter
  • Lettere selvstændig madproduktion ved ferie og sygdom

Når dagens opgaver i køkkenet er løst, bliver du en del af vuggestuens hverdag. Her møder du børnene i øjenhøjde og bidrager til de små, men betydningsfulde øjeblikke, der skaber tryghed, udvikling og glæde. Her er det vigtigt, at du har gode sproglige kompetencer både i tale og i forståelse for at støtte op omkring børnenes sproglige udvikling.

Arbejdstiden ligger som udgangspunkt mellem kl. 9.00 og 15.30 (fredag til kl. 15.00). Timerne i køkkenet ligger typisk fra kl. 9.00 til 13.30, hvorefter du er sammen med børnene i vuggestuen.

Skovvang Børnehus er en integreret daginstitution i Allerød med 26 vuggestuebørn, 52 børnehavebørn og 20 engagerede medarbejdere.

Vi er stolte af vores stærke fællesskab og vores gode samarbejde på tværs af huset. Hos os møder du kolleger, der hjælper hinanden, deler idéer og værdsætter en åben og respektfuld dialog. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen.

Vi har glade børn, engagerede forældre og medarbejdere, der brænder for at skabe gode dage for alle. Stemningen i huset er præget af humor, hjælpsomhed og et fælles ønske om at lykkes sammen.

Maden spiller en vigtig rolle i vores pædagogiske praksis. Gennem "Det gode måltid" arbejder vi med fællesskab, selvhjulpenhed, nysgerrighed og madglæde. Derfor er køkkenet en naturlig og værdsat del af børnenes hverdag.

Vi håber, at du

  • Har lyst til at lave mad til børn og bidrage til gode måltidsoplevelser
  • Er glad for børn og trives i et hus fyldt med liv
  • Har erfaring fra køkkenarbejde eller lyst til at lære det
  • Er mødestabil og arbejder struktureret
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Tager ansvar og arbejder selvstændigt
  • Har lyst til at samarbejde tæt med kolleger på tværs af huset
  • Bidrager positivt til fællesskabet og det gode arbejdsmiljø

Derfor skal du vælge os

Hos Skovvang Børnehus får du:

  • En arbejdsplads med glade børn, engagerede forældre og dygtige kolleger
  • Et varmt og inkluderende arbejdsmiljø præget af åbenhed, tillid og respekt
  • Et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok
  • En varieret hverdag med både køkkenopgaver og tid sammen med børnene
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på måltiderne og børnenes madoplevelser
  • Medindflydelse og gode muligheder for faglig og personlig udvikling

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og ungepolitik med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.

Er du interesseret?
Vi vil meget gerne fortælle mere om stillingen og høre om dig. Kontakt pædagogisk leder Tinie Jahn på telefon 20 42 03 64 for en uforpligtende samtale. Send din ansøgning, CV og eventuelt uddannelsesbevis senest den 20. november 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 49 og indhenter referencer samt straffe- og børneattest forud for ansættelse. Vi glæder os til at høre fra dig og forhåbentlig byde dig velkommen i vores fællesskab i Skovvang Børnehus.

 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Skovvang Børnehus
Tiltrædelsesdato: 1. december 2026 gerne tidligere
Telefonnummer: 20 42 03 64
Allerød Kommune
Tlf. 48 10 01 00
kommunen@alleroed.dk
Bjarkesvej 2 3450 Allerød
CVR-nr: 60183112