Har du lyst til at være en del af Job og Støtte med fast forankring i vores tilbud til borgere med psykiske udfordringer? Stillingerne er med tiltrædelse 1. oktober. 37 timer pr. uge.
Om os
I Job og Støtte i Allerød Kommune er vi i dag 20 medarbejdere. Vi beskæftiger os med en bred vifte af udførende indsatser på tværs af sundheds-, beskæftigelses- og socialområdet. Indsatserne henvender sig til borgere, der befinder sig i en udviklingsfase i forhold til job- eller uddannelsesmuligheder, borgere der har problemstillinger inden for det psykiatriske- eller psykosociale områder
Job og støtte er en del af afdelingen Social Rehabilitering. Vi er en tværfagligt sammensat personalegruppe, som er forankret i forskellige teams og funktioner. Vi tilbyder mentorstøtte, bostøtte, beskæftigelsesrettet coaching- og ressource mobiliserende forløb samt fast åben rådgivning og specialiseret neurofaglig indsats, et team der varetager støtte til mennesker med udviklingsforstyrrelser samt en opsøgende indsats. Derudover findes også en psykiatrisk hjemmepleje, være- og aktivitetssted samt botilbud/opgangsfælleskab til unge, som har psykiatriske udfordringer.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgeren.
Dine væsentligste arbejdsopgaver:
Vil være i en varieret funktion, hvor hovedparten af arbejdstiden udgøres af mentor- og støtteopgaver som udekørende medarbejder hos borgere, der har behov for støtte i et rehabiliteringsforløb.
Alt arbejde er fokuseret på at vejlede og støtte borgere i håndtering af sociale og personlige problemstillinger samt praktiske opgaver med henblik på at mobilisere/opbygge ressourcer og udvikle borgernes evne til at klare eget liv i videst muligt omfang. Vi har fokus på dagligdag, netværk samt uddannelse eller beskæftigelse. Kørekort vil være en fordel.
Om dig – Vi ønsker at du:
Vi kan tilbyde dig:
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Rikke Lindahl Hansen på tlf. 24 63 85 18 eller leder Anne Bergman tlf. 20 90 12 51for at høre nærmere om stillingen. Du sender din ansøgning digitalt via linket i annoncen senest den 17. august 2025 Uddannelsesbevis og andre relevante bilag uploader du separat med din ansøgning. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 22. august 2025. Vi indhenter referencer, børneattester og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.