Klyngeleder til Ravnsholtklyngen – er det dig?

Vi har de mest fantastiske børn og forældre, som er omdrejningspunktet i alt, hvad vi beskæftiger os med. Derfor er vores udgangspunkt også, at alle børn skal vokse op, trives, lære og udvikle sig, så de får de bedste muligheder for at lykkes i livet. Vi er optaget af udviklingen af stærke fællesskaber, hvor alle børn kan trives, udvikle sig og lære. Vi søger dig, der er ledelsesmæssigt optaget af det samme. Hvis du samtidig har solide kompetencer og erfaring inden for daginstitutionsområdet og med ledelse af ledere, samt hviler i rollen som tydelig og ambitiøs leder, så er stillingen som vores nye klyngeleder helt sikkert noget for dig. 

Ravnsholtklyngen ligger i kort gåafstand til Ravnsholt skoven i nybyggede rammer som er taget i brug i 2016. Huset er opbygget i stjerneform, hvor hver afdeling har sin egen ”arm”, med et fælles areal i midten. Klyngen består af 5 afdelinger, hvor den 5. afdeling holder til i en mindre bygning tæt på og i samme område som skole og klub. Ravnsholtklyngen huser Allerød Kommunes basispladser for børn med et vidtgående specialpædagogisk behov.

Som vores nye klyngeleder forventer vi, at du har visioner og ledelsesmæssig kapacitet i forhold til at være en nærværende og tydelig leder for institutionens medarbejdere og ledere. Du skal stå i spidsen for den samlede klynge og fortsætte udviklingen med at skabe de bedst mulige rammer for et dagtilbud, hvor læring, trivsel og dannelse blomstrer og udvikler sig i de fællesskaber og læringsmiljøer, som børn og voksne er en del af. Det er en forventning, at du er orienteret mod et tæt samarbejde med de 4 andre klyngeledere.

I Allerød Kommune arbejder vi med afsæt i byrådets vision for det gode børne- og ungeliv, hvor de stærke fællesskaber og naturen er i fokus. Vores Sammenhængende Børne- og Ungepolitik ”Livsduelige børn i legende læring” sætter en tydelig retning med leg, læring og trivsel for alle børn.

Om stillingen
Vores Børne- og Ungepolitik er baseret på, at børn og unge skal udvikle sig til hele mennesker, hvor både faglige, personlige og sociale kompetencer er lige vigtige.

Du skal derfor brænde for udviklingen af læringsmiljøer, der understøtter deltagelsesmuligheder for alle børn. Hvilket vil sige, at du er forankret i forståelsen af, at vi møder alle børn med positive og høje forventninger, samt at det er vores opgave som professionelle at tilpasse og ændre læringsmiljøet, så alle børn trives og udvikler sig. Du forventes at have et stærkt blik for inddragelse af børnene i hverdagen og har en anerkenden­de tilgang med udgangspunkt i børns ressourcer. Du evner at tænke ud af boksen og sammen med andre aktører skabe nye handlemuligheder og løsninger.

Din ledelsesopgave løser du i tæt samarbejde med ledelsesteamet, klyngens medarbejdere, børn, forældre og klyngens bestyrelse.  

Til august skal du sammen med den øvrige ledelse i klyngen igangsætte og implementere et stort kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere i kommunens dagtilbud. Projektet har titlen ”Tilknytning, samspil og selvregulering – med legen som omdrejningspunkt” og har Tea Thyrre Sørensen som underviser.

Du vil referere til Skole- og Dagtilbudschefen, som du forventes at arbejde tæt sammen med, sammen med de øvrige klyngeledere, i forhold til udvikling af hele området. 

Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. august 2025.

Om dig

  • Din ledelsesstil er anerkendende og lyttende, med et sikkert blik for, hvor vi skal hen
  • Du er rigtig god til at samarbejde med alle både internt og eksternt om vores fælles opgave dvs. med et konstant fokus på, at det er børn og unge det handler om
  • Du har ledelseserfaring fra området og erfaring med ledelse af ledere
  • Du kan bevare roen i en kompleks hverdag og er god til at holde overblik over mange opgaver
  • Du motiveres af faglig udvikling med fokus på børn - og kan inspirere ledere og medarbejdere omkring dig
  • Du synes, at økonomi og styring er spændende, og ved at sikker økonomistyring er grundlæggende for en god og sund institution
  • Du har relevant lederuddannelse i form af diplom i ledelse eller lign.

Om os
Skole- og Dagtilbud består af 5 daginstitutionsklynger, 5 skoler og 1 specialskole. Dertil kommer Ung Allerød og PPR- området. Ravnholtklyngen er en velfungerende institution og arbejder tæt sammen med Ravnholtskolen, som ligger nær ved. Klyngen ledes af et samlet ledelsesteam bestående af klyngelederen og 3 pædagogiske ledere. 

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik ”Livsduelige børn i legende læring”, med dertilhørende Børne- og læringssyn.

Ravnsholtklyngen består af 200-220 børn fordelt på 5 afdelinger. Afdelingerne fordeler sig på 3 børnehave afdelinger, hvoraf den ene er en skovbørnehave, samt 2 vuggestueafdelinger. Børnehaven indeholder ligeledes kommunens basispladser for børn med vidtgående specialpædagogiske behov.

Den ene vuggestue ligger fysisk på en anden matrikel inden for meget kort afstand. Ravnsholtklyngen har ca. 55-60 ansatte og alle pædagogstillinger er besat. Derudover har klyngen mange pædagogmedhjælpere, som har videreuddannet sig til PGU og PAU.

Du kan også læse mere i job og personprofilen og på Ravnsholtklyngens hjemmeside: https://ravnsholtklyngen.aula.dk/ravnsholtklyngen

Derfor skal du vælge os
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne, hvilket også afspejler sig i vores Leder- og medarbejdergrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte skole- og dagtilbudschef, Dorthe Baun på tlf. 20 32 50 37 for at høre nærmere om stillingen. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest søndag den 15. juni. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 19. juni om eftermiddagen og torsdag den 26. juni om eftermiddagen. Der indhentes referencer og straffeoplysninger forud for 2. samtale, hvor du også skal gennemføre en personprofil.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Ravnsholt klyngen
Tiltrædelsesdato: 1. august 2025
Telefonnummer: 20 32 50 37
Allerød Kommune
Tlf. 48 10 01 00
kommunen@alleroed.dk
Bjarkesvej 2 3450 Allerød
CVR-nr: 60183112