Køkkenansvarlig til Børnehuset Blommehaven

Brænder du for at lave sund, økologisk og børnevenlig mad – og vil du være med til at skabe gode måltider i et hus fyldt med glade børn? 
Blommehaven søger en engageret køkkenansvarlig som udgangspunkt på fuldtid, men vi er åbne for andre ønsker. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 7.30-15, og der ønskes at tiltræde fra den 1. marts 2026.

Om Blommehaven
Blommehaven er en integreret institution med børn i alderen 0–6 år. Vi har to afdelinger – Engblommen og Viktoria – hver med eget køkken. I alt er vi normeret til 2 x 24 vuggestuebørn og 2 x 42 børnehavebørn, og der laves mad til alle børn.

Vi har fokus på trivsel, udvikling og læring, og vores madordning er en vigtig del af det pædagogiske læringsmiljø. Gennem Det gode måltid skaber vi rammer for selvhjulpenhed, gode smagsoplevelser og madglæde. Læs mere om vores madordning her: ( https://lillevangklyngen.aula.dk/ – pjece om Mad og Måltider) 

Om køkkenet
Køkkenteamet består af tre medarbejdere: én køkkenansvarlig og to husassistenter (30 og 35 t/uge). Den køkkenansvarlige er tilknyttet det ene køkken, mens den anden afdeling bemandes af en husassistent samt en fælles ”flyver” mellem køkkenerne.

Dine arbejdsopgaver
Som køkkenansvarlig har du det overordnede ansvar for:

  • Udarbejdelse af menuplaner
  • Varebestilling og økonomi
  • Daglig produktion af mad i samarbejde med husassistenterne
  • Opvask, egenkontrol og rengøring i køkkenet

I Allerød Kommune er målsætningen, at mindst 75 % af fødevarerne er økologiske, og at sæsonens frugt og grønt bruges. Vi serverer naturligvis postevand til måltiderne. Frokostordningen vælges hvert andet år i samarbejde mellem forvaltning og forældrebestyrelse.

Vi søger dig, som:

  • har erfaring med menuplanlægning, varebestilling og madproduktion
  • holder af at lave mad til børn og trives i et hus med liv og glæde
  • kan lave sund og nærende mad til både små og store børn
  • har eller vil tage hygiejne kursus og kan varetage egenkontrol
  • er velorganiseret, stabil og god til at bevare overblikket
  • gerne vil bidrage aktivt til Det gode måltid i børnehuset
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde med kolleger
  • har en positiv tilgang til hverdagen og vil være en del af et stærkt fællesskab
  • efterlever Allerød Kommunes kostpolitik

Vi tilbyder

  • et godt arbejdsmiljø med humor, hjælpsomhed og gode kolleger
  • en arbejdsplads hvor køkkenet spiller en vigtig rolle i børnenes trivsel og udvikling
  • mulighed for at sætte dit præg på madoplevelserne for mange børn

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende Børne- og læringssyn. Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. 

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Peter Algaard Madsen på 21 57 62 08 for at høre nærmere om stillingen. 
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 17. december 2025.
Vi holder ansættelsessamtaler løbende og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Blommehaven
Tiltrædelsesdato: 1. marts 2026
Telefonnummer: 21 57 62 08
Allerød Kommune
Tlf. 48 10 01 00
kommunen@alleroed.dk
Bjarkesvej 2 3450 Allerød
CVR-nr: 60183112