Lillerød Børnehus søger tre engagerede pædagoger

Er du passioneret omkring børns trivsel, udvikling og læring? Har du lyst til at blive en del af en hjertevarm institution med stærke værdier og et tæt kollegialt fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter! Tiltrædelse  1. januar 2026 eller efter aftale.

Når efteråret farver træerne gyldne og små hekse og trolde lister rundt i skumringen, ved vi, at Halloween er på vej. I Lillerød Børnehus elsker vi at lade fantasien blomstre – med tryllestave, græskar og grin. Men før vi ved af det, daler snefnuggene, og julelysene tændes i vinduerne. Så samles vi om nisser, hjerter og varme traditioner, hvor fællesskab og nærvær er i centrum. Midt i denne magiske tid søger vi tre nye pædagoger, der vil være med til at skabe hverdagsmagi for børnene – i vuggestuen, børnehaven og vores mellemform med specialpædagogiske opgaver. Her er der plads til både leg, læring og livsglæde – året rundt.

Lillerød Børnehus er en mangfoldig og omsorgsfuld institution med flere mindre afdelinger samlet under én paraply. Vi arbejder med nærvær, faglighed og fællesskab som vores grundsten – og vi søger nu tre nye kollegaer, der vil være med til at styrke vores pædagogiske praksis.

Vi søger:

  1. En pædagog til vores vuggestue Her arbejder vi med de yngste børn i trygge og stimulerende rammer, hvor omsorg og relations arbejde er i centrum.
  2. En pædagog til vores børnehave Her skaber vi legende og lærende miljøer, hvor børnene får mulighed for at udforske, udvikle og danne venskaber.
  3. En pædagog til vores mellemform En afdeling med specialpædagogiske opgaver, hvor vi arbejder målrettet med børn, der har brug for ekstra støtte og struktur i hverdagen. Her kræves erfaring med eller interesse for special pædagogik og et stærkt samarbejde med forældre, tværfaglige samarbejdspartnere og børn og kolleger i vores almene grupper.

En kommune med fokus på faglig udvikling
I Allerød Kommune er vi i gang med et ambitiøst kompetence løft, hvor alle pædagogiske medarbejdere deltager i kursusforløb med Tea Thyrre Sørensen. Det betyder, at vi arbejder særligt med relationer, tilknytning og nervesystemet – og du vil blive en del af en faglig bevægelse, der styrker vores forståelse for børns følelsesmæssige og sociale udvikling.

Vi tilbyder:

  • En institution med hjerte og høj faglighed
  • Et tæt og støttende kollegialt fællesskab
  • Vi tilbyder forberedelsestid, som man selv kan tilrettelægge fleksibelt.
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring
  • En ledelse, der prioriterer trivsel og arbejdsglæde
  • Smukke omgivelser og gode fysiske rammer

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet pædagog og brænder for arbejdet med børn
  • Har lyst til at bidrage med faglighed, engagement og varme
  • Er nysgerrig, reflekterende og god til at samarbejde
  • Har lyst til at være med til at udvikle vores pædagogiske miljø

Er du interesseret? 
Hvis du føler, at dette eventyr er noget for dig, så kontakt gerne pædagogisk leder Emilie Søgaard på tlf. 20 53 74 73 eller pædagogisk leder Camilla Thomas Skov på tlf. 23 29 50 22 for en uforpligtende snak. Send din ansøgning digitalt via linket i annoncen senest fredag den 31. oktober. Uddannelsesbevis og andre relevante bilag uploader du separat med din ansøgning. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 46 og 47.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde nye kollegaer velkommen i Lillerød Børnehus.

 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Lillerød Børnehus
Tiltrædelsesdato: 1. januar 2026 eller efter aftale
Telefonnummer: 20 53 74 73
Allerød Kommune
Tlf. 48 10 01 00
kommunen@alleroed.dk
Bjarkesvej 2 3450 Allerød
CVR-nr: 60183112