Lillevang Skole søger en lærer til vores ældste elever

 

Brænder du for at skabe trygge og motiverende læringsmiljøer? Og vil du være en del af et fællesskab, hvor vi er sammen om at lave god skole? Så er det dig, vi søger! Vi søger en lærer til en fast stilling pr. 1. januar 2025. Stillingen er på fuld tid, og du vil blive en del af team-samarbejdet på 9. årgang.
 

Om stillingen
Til vores ældste elever på 6.-9. årgang søger vi en lærer til: Dansk, fransk og mulighed for engelsk på 9. årgang, gerne i kombination med andre fag eller en større opgave som læse- eller DSA vejleder på afdelingen afhængig af dine kompetencer. Er du nyuddannet eller ved at være færdiguddannet, så er der her en god muligheder for at blive en del af et stærkt fællesskab. Vi har mentorordning for nyuddannede i det første skoleår.
 

Vi søger lærere som

  • Har stærke relations kompetencer
  • Kan samarbejde med kolleger om at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever, fagligt og socialt
    og er optaget af at skabe varieret undervisning, der motiverer til læring
  • Kan indgå i teamsamarbejde og har evnen til at planlægge, gennemføre og efterbehandle
    undervisning i samarbejde med kolleger
  • Vægter elevinddragelse og et tæt forældresamarbejde højt
  • Er pædagogisk og didaktisk nysgerrig og vil udforske og udfordre egen og kollegers praksis
  • Kan undervise med positivitet, høj faglighed og godt humør i en travl hverdag
  • Har ambitioner på børnenes og sit fags vegne og ønsker at bidrage til skolens og elevernes
    udvikling


Om os
Lillevang Skole er en distriktsskole med to afdelinger, 0.-5. klasserne på afd. Skovvang og 6.-9. klasserne på afd. Lillerød. Derudover har vi specialklasser, modtageklasser og centerklasser på begge matrikler. Skolen rummer ca. 700 elever på det almene område og ca. 60 elever i de forskellige gruppeordninger. Skolen ligger ti minutters gang fra S-toget, tæt på naturen og grønne områder. På Lillevang Skole går faglighed, trivsel og fællesskab hånd i hånd. Det er i fællesskabet, at vi inspireres og udvikles. Vi ruster eleverne fagligt til fremtiden og til at indgå positivt i de fællesskaber, den byder på. Lærere og pædagoger er organiseret i årgangsteam, som samarbejder om årgangens klasser, undervisning, pædagogiske aktiviteter og udvikling af praksis. Vi er optagede af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, bl.a. gennem co-teaching og gennem udvikling af inspirerende og motiverende læringsmiljøer. Vi har i sidste skoleår indviet makerspace på begge matrikler.

I skolens hverdag vægter vi den demokratiske dannelse og ønsker at bidrage til en forbedring af klodens fremtid - det betyder blandt andet, at vi arbejder strategisk med FN’s verdensmål og børnekonventionen som en del af skolens hverdag. Lillevang Skoles afdelinger er begge certificeret som UNICEF Rettighedsskole. Lillevang Skole vægter det kollegiale samarbejde og samvær højt. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.
 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgeren. Vi arbejder ud fra kommunens fælles børne- og læringssyn – det kan du læse om her : https://alleroed.dk/borger/familie-boern-og-unge/det-faelles-boerne-og-laeringssyn
 

Er du interesseret? 
Du er velkommen til at kontakte os og høre om stillingerne. For yderligere oplysninger kan du kontakte: Daglig leder på afd. Lillerød: Rikke Lund Dragsted, tlf. 21 53 06 37 eller Afdelingsleder på afd. Lillerød: Ditte Fogsgaard Munk, tlf. 21 80 99 65. Du er meget velkommen til at træffe aftale om at kigge forbi til en kop kaffe og se skolen. Se mere om skolen her: https://lillevangskole.aula.dk/.


Du sender din ansøgning og dit uddannelsesbevis digitalt via linket i annoncen senest tirsdag den 18. november 2024. Samtaler afholdes den 20. november 2024. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
 


Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.  Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Lillevang Skole
Tiltrædelsesdato: 1. januar 2025
Telefonnummer: 21 53 06 37
Allerød Kommune
Tlf. 48 10 01 00
kommunen@alleroed.dk
Bjarkesvej 2 3450 Allerød
CVR-nr: 60183112