Klub Allerød afdeling Klub Vest søger medarbejder til fastansættelse, med opstart den 1. april, eller snarest muligt herefter.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men timetallet kan reguleres efter aftale.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge.
Om os
Klub Allerød er en fusioneret fritids-/ungdomsklub, bestående af 5 separate afdelinger med i alt 1850 medlemmer i alderen 9-17 år fordelt over hele Allerød Kommune.
Vi er en klub i konstant udvikling, hvor forandring og nye spændende opgaver er en del af dagligdagen. Vi arbejder tæt sammen med kommunens skoler, hvor flere medarbejdere lægger en del af deres arbejdstid.
I Klub Allerød sætter vi en ære i at have et højt aktivitetsniveau – såvel i huset, som ud af huset. Vi tilbyder dagligt vores medlemmer aktiviteter i forskellige værksteder, og alle huse rummer en sal til fysisk udfoldelse. Desuden råder vi over en turistbus og flere minibusser, som betyder at vi kan tilbyde ture ud af huset flere gange månedligt. Herudover har vi i løbet af året større arrangementer såsom: diskoteker, sommerfest, MGP, Lalandia ture, teater, ugeture osv.
Vi søger en ny kollega til Klub Allerød, der brænder for at arbejde med børn/unge. Din primære arbejdsopgave vil være, at lave sportsaktiviteter for vores medlemmer både indendørs og udendørs.
Kan du se dig selv i ovenstående, opfordrer vi til, at du beskriver hvilke kompetencer, du tænker at byde ind med.
Vi forventer at du:
I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.
Vi tilbyder
Løn-ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt.
Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte leder Ole Karlsson på 20 58 60 09 for eventuelle spørgsmål eller for at aftale et besøg.
Du uploader din ansøgningen og CV via linket i annoncen senest onsdag den 26. februar 2025.
Der afholdes ansættelsessamtaler løbende og vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.