16 børn og 3 kolleger (1 pædagog, 2 pædagogmedhjælpere) søger en pædagog, der brænder for at arbejde i mellemgruppen (børnene er ca. 2,5 - 4 år) med tiltrædelse pr. 1. maj 2026 eller derefter – vi venter gerne på den rette!
Hos os får du…
Du kan læse om vores institution på vores hjemmeside (Engholmklyngen, se under Vores tre børnehuse - Kirsebærgården) https://engholmklyngen.aula.dk/#nolink
I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og ungepolitik med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.
Om dig
Vi søger en pædagog eller pædagogisk assistent til vores mellemgruppe - Bjørnestuen. Du skal være med til at skabe et godt fundament for børnehavelivet med fokus på relationer, leg & samspil, selv- og samregulering, og vi arbejder ud fra børnenes spor & perspektiv.
Om os
Mellemgruppen dannes hvert år i maj (og lidt hen over sommeren) og består af vores egne store vuggestuebørn/ små børnehavebørn alle fra samme årgang + de børn der kommer ind tilhørende samme årgang.
De går sammen på Bjørnestuen i 1 år og rykker derefter videre sammen til vores store børnehave.
Hele året arbejdes der med at skabe gode relationer og fællesskaber, der kan bygges videre på i resten af børnehavelivet.
Er du interesseret?
Vi kan vise/ fortælle mere til hhv. Åbent Hus og ved en ansættelsessamtale og glæder os til at høre om dig.
Vi har åbent hus MANDAG D. 23. FEBRUAR KL. 17 - 18. (tilmelding via nedenstående numre).
Eller kontakt os hvis du ønsker svar på nogle spørgsmål. Pædagogisk leder Dorte Rasmussen på telefon
23 65 32 22 eller pædagog Camilla på telefon 23 39 01 66 – (Send gerne en sms, hvis vi ikke svarer. Så bliver du ringet op.)
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest
den 28. februar 2026.
Ansættelsessamtaler starter i uge 10 og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomster.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.