Pædagog søges til Blommehaven

 

Er det din drøm at arbejde i et hus med fokus på faglig udvikling med gode kolleger i et tæt fagligt fællesskab om udvikling af stærke og udviklende læringsmiljøer – så er Blommehaven det rette for dig! Børnehuset Blommehaven i Allerød Kommune er en integreret 0 - 6 års institution med afdelingerne Viktoria og Engblommen. Husene ligger ved siden af hinanden og vi deler legeplads. Vi er normeret til 44 børnehavebørn og 23 vuggestuebørn i hvert hus. Vi søger en pædagog med tiltrædelse 1. december eller snarest muligt til vores børnehave. Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid, men vi er åbne for andre ønsker. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 6.45-16.45 samt ca. et aftenmøde pr. måned.

Om os
Vi arbejder ud fra den styrkede pædagogiske læreplan og tager udgangspunkt i børnenes perspektiv når vi planlægger vores pædagogiske aktiviteter. Vi arbejder med læringsmiljøer hele dagen og har fokus på børnenes deltagelsesmuligheder for at sikre den kvalitet der skaber trivsel, læring, udvikling og dannelse hos børnene. 

Vi er en fagligt stærk personalegruppe, som vægter faglig udvikling og medindflydelse på egen hverdag højt. Vi er et hus med et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor der er god stemning, en åben og ærlig kommunikation samt en nærværende og respektfuld tilgang til hinanden. AMR og ledelsen arbejder løbende med trivsel for alle. Vi holder sparringsmøder og sætter løbende tid af til pædagogisk planlægning i hverdagen. På personalemøder er et fast punkt at arbejde med udvikling af vores læringsmiljøer.
Vi har et fantastisk udeliv: stor legeplads med mange muligheder, gode el-ladcykler som vi bruger til længere ture samt ”Koglen” som er vores udeværksted på legepladsen.

Vi har dygtige erfarne pædagoger og medhjælpere, og har en god blanding af personale, der har været i huset i mange år og personale, som er kommet til indenfor de sidste par år. Vores personalegruppe består af 13-15 pædagogisk personaler i hvert hus, tre køkkendamer og en pædagogisk leder. 

Klyngeleder og pædagogisk leder har mange års erfaring i dagtilbud og har været i Lillevangklyngen siden klyngestrukturen blev indført i 2019.

Vi er en del af Lillevangklyngen som består af 3 børnehuse og dagplejen. https://lillevangklyngen.aula.dk/


Om dig

Du har erfaring med dig fra et kortere eller længere arbejdsliv eller er nyuddannet – i Blommehaven har vi plads til begge dele. 

  • Du har gode relationskompetencer
  • Du er vedholdende på en positiv og anerkendende måde.
  • Du er god til at samarbejde og parat til at bruge egne kompetencer på tværs af grupper
  • Du bidrager med at skabe kvalitet og sammenhæng i børns hverdag
  • Du er autentisk i mødet med kollegaer, børn, forældre og ledelse
  • Du vægter teamsamarbejde højt, ved at være fleksibel, nysgerrig, lydhør og løsningsorienteret 
  • Du bidrager positivt til at løse kerneopgaven, med faglige refleksioner og inputs
  • Du kan bevare roen i en travl hverdag med mange bolde i luften.

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende Børne- og læringssyn.
 

Derfor skal du vælge os

  • Vi er to huse der arbejder med både det nære i basisgrupper og med det brede på tværs af grupperne under hensyntagen til børnenes alder og udviklingstrin. 
  • Vi arbejder som teams i både vuggestue og børnehave.
  • Vi bruger hverdagssparring som afsat for pædagogisk udvikling. 
  • Den pædagogiske leder har base i begge huse og er tilgængelig for sparring og drøftelse i hverdagen og deltager i møder/samtaler, der hvor vi sammen vurderer, det er hensigtsmæssigt.
  • I Allerød Kommune er der adgang til faglig sparring og udvikling, både med kolleger og pædagogisk leder, på tværs i klyngen og med andre tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Vi vægter kompetenceudvikling højt og prioriterer deltagelse i den løbende fælles udvikling af dagtilbudspædagogikken i Allerød Kommune. Pt fokuseres der på sprogpædagogik.
  • Vi har en meget engageret forældregruppe, som er rigtig god til at påskønne vores arbejde i hverdagen.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. Her kan du læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for pædagoger.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mette Scherling Fris tlf. 21 74 48 84 for at høre nærmere om stillingen. Du er meget velkommen til at komme på besøg og møde os i hverdagspraksis. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 22. november 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. 

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Blommehaven
Tiltrædelsesdato: 1. december eller snarest muligt
Telefonnummer: 21 74 48 84
Allerød Kommune
Tlf. 48 10 01 00
kommunen@alleroed.dk
Bjarkesvej 2 3450 Allerød
CVR-nr: 60183112