Pædagog søges til Firkløveret

Er det din drøm at arbejde som pædagog i et børnehavehus med høj faglighed, fokus på stærke arbejdsfællesskaber og med et fælles ansvar om at løse Kerneopgaven? Så har vi den rigtige stilling til dig! 

Firkløveret består af 5 mindre enheder hvor vi sætter en ære i at kunne mærke det nære i det store. I Firkløveret har vi muligheden for at opjustere pædagog andelen og derfor har vi en ledig fast pædagog stilling samt et barselsvikariat i vuggestuen det gule kløver. Begge stillinger er til besættelse pr. 1. september 2024, gerne før eller hurtigst muligt herefter – vi venter gerne lidt på dig! Stillingen er på fuld tid, men vi er åbne for hvis du ønsker andet!

Arbejdstiden ligger ml. 6.55-17.00 på hverdage dog 6.50-16.30 på fredage. Der vil hen over året kunne forekomme weekenddage, hvor man forventes at deltage i kurser eller personaledage, samt månedlige aftenmøder efter kl. 17.00. Ansættelserne er som udgangspunkt i Firkløveret, men du bliver ansat i hele Klyngen.

Om dig

  • Du brænder for at skabe kvalitet og sammenhæng i børns hverdag
  • Du er autentisk i mødet med kollegaer, børn, forældre og ledelse
  • Du vægter teamsamarbejde højt, ved at være fleksibel, nysgerrig, lydhør og løsningsorienteret.
  • Du bidrager positivt til at løse kerneopgaven, med faglige refleksioner og inputs.
  • Du trives i at følge børnenes spor
  • Du er robust i en hverdag med høje forventninger og mange bolde i luften.
  • Du er loyal over for det aftalte
  • Du kan give udtryk for de ting du undrer dig over, på en faglig velfunderet måde

 

Om os
I vores pædagogiske hverdag, skaber vi forudsigelighed og tryghed for børn og voksne med en fælles dagstruktur, en struktur vi understøtter både verbalt og visuelt med klare forventninger til hinanden. Denne struktur er med til at sikre bedre vilkår for deltagelsesmuligheder for alle i fællesskabet, samt mentalt overskud til læring, udvikling og socialisering gennem hele dagen. Vores læringsmiljøer er dynamiske, så de kontinuerligt matcher børnegruppens behov for læring og udvikling, samt understøtter det de er særligt optaget af.  Vi ser og arbejder med læring gennem hele dagen hvor børnene indgår aktivt i alle rutinerne og hvor tid til selvhjulpenhed vægtes højt. Du vil blive en del af en personalegruppe der holder fast i det der virker, samtidig med at vi er innovative og nytænkende i mødet med nye spændende opgaver - hos os er der ikke langt fra tanke til handling.   

Hos os får du:

  • Kollegaer der trives og tager et fælles ansvar for at løse kerneopgaven
  • En god kombination af humor og faglighed
  • Mulighed for forberedelsestid
  • At faglig sparring prioriteres højt
  • En struktureret ramme der sikrer trivsel for alle i huset, dette både børn, kollegaer, forældre og ledelse.
  • At legen prioriteres højt 
  • Plads til børnenes tempo frem for tidsstyring
  • Vi værner om børnenes leg og minimerer afbrydelser

Vi glæder os til at høre fra dig og her under kommer så lige et videolink om os samt det formelle:

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Vi arbejder ud fra Allerød Kommunes Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.

 

Er du interesseret?
Vi brænder for det vi laver og vi kunne skrive endnu mere om det her, men vi vil hellere uddybe det for dig i en nærværende samtale. Du er også velkommen til at ringe med det samme til pædagogisk leder Line Mogensen Christiansen på 24 83 74 77 og høre mere. Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for pædagoger.
Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende i hele perioden.
Du sender din ansøgning digitalt via linket i annoncen senest fredag d. 12 juli 2024. Uddannelsesbevis og andre relevante bilag uploader du separat med din ansøgning.
 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Firkløveret
Tiltrædelsesdato: 1. septemper 2024
Telefonnummer: 24 83 74 77
Allerød Kommune
Tlf. 48 10 01 00
kommunen@alleroed.dk
Bjarkesvej 2 3450 Allerød
CVR-nr: 60183112