Pædagogisk håndværker/Handyman m/k søges til Jobberiet i Allerød Kommune

Allerød Kommune søger en medarbejder med håndværksmæssig baggrund og erfaring inden for det pædagogiske felt. Stillingen er på 30-37 timer ugentligt, og ønskes besat pr. 1. December 2024 eller snarest derefter. 


Allerød Kommune har samlet aktiveringsindsatsen for ledige i et nyt tilbud - Jobberiet, hvor omdrejningspunktet er praksisnær oplæring i forskellige konkrete arbejdsopgaver med fokus på egen arbejdstilrettelæggelse, udførsel og kvalitetskontrol samt det at indgå i det kollegiale samarbejde. Jobberiet består af forskellige ”værksteder”, hvor den enkelte borger alt efter interesse og kompetencer vil blive tilknyttet. 

Der er behov for en målrettet indsats med fokus på såvel træning af mødestabilitet, faglige, sociale og sproglige kompetencer i rammer, hvor det kan tages hensyn til den enkeltes udfordringer og potentialer. 

I alle funktioner, undervisning og arbejdsopgaver indgår motivation, træning og tilskyndelse til jobsøgning som primær værdi, for at understøtte at den enkelte opnår de nødvendige kompetencer for at kunne indgå på arbejdsmarkedet eller i virksomhedsrettet aktivering. 

Målet er, at borgeren skal være aktivt jobsøgende samtidig med, at faglige såvel som personlige kompetencer opbygges. 

Målgruppen er ledige der modtager dagpenge fra a-kassen, uddannelses- eller kontanthjælp. Ledighedsydelse; integrationsydelse og sygedagpenge. 


Om stillingen
Kan du byde ind med faglige kompetencer i forhold til at drive et værksted, der foretager småreparationer og istandsættelse af Mooncars samt udfør kreativt træarbejde og ad hoc - opgaver, samtidig med at du i samarbejde med dine kollegaer kan motivere og understøtte borgerens vej til arbejdsmarkedet - så er du lige den vi søger. 

Du bliver en del af et engageret og fagligt dygtige team bestående af 7 medarbejder, som har fast base i Vassingerød. Herudover er en række øvrige kollegaer tilknyttet huset for at bidrage med deres faglighed – eksempelvis i forhold til jobsøgningsaktiviteter. 

Om dig
Vi forventer, at du

  • Er uddannet håndværker eller har særlig håndværksmæssig snilde, som du har brugt i en tidligere ansættelse
  • Har erfaring med pædagogisk arbejde i forhold til voksne
  • Har gode kompetencer ift. at indgå i et dynamisk teamarbejde omkring den enkelte borger 
  • Kan bevare overblikket, og agere i en travl hverdag 
  • Kan håndtere pressede borgere
  • Er engageret, struktureret og har evner og lyst til at arbejde helhedsorienteret
  • Har en god skriftlighed
  • Har kendskab til IT på brugerniveau (vi arbejder bl.a. i Fasit og Acadre)


Derfor skal du vælge os
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgeren.
 

Vi tilbyder

  • Stilling på 30-37 timer ugentligt efter aftale   
  • Flekstidsordning
  • Afvekslende og udfordrende arbejde, hvor ikke 2 dage er ens
  • En stilling med høj grad af selvstændighed og indflydelse samt gode samarbejdsrelationer
  • Engagerede og kompetente kollegaer 
  • Fast supervision

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for relevant faglig organisation.
 

Er du interesseret? 
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Hassan Chassebi på tlf. 48 12 65 06 eller på mobil 24 98 90 88 for at høre nærmere om stillingen. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest d. 31. oktober 2024. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler uge 45. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Jobberiet - Center for udvikling og beskæftigelse
Tiltrædelsesdato: 1. december eller snarest derefter
Telefonnummer: 48 12 65 06/24 98 90 88
Allerød Kommune
Tlf. 48 10 01 00
kommunen@alleroed.dk
Bjarkesvej 2 3450 Allerød
CVR-nr: 60183112