Grøftekantens vuggestue i Ravnsholtklyngen søger 1 pædagogmedhjælper på 37 timer om ugen. Stillingen er tidsbegrænset fra d. 25.02.2025 til 30.01.2026
Om os
Grøftekantens vuggestuen er en del af Ravnsholtklyngen. Vi består af 4 vuggestuegrupper med 11- 12 børn på hver stue. I vuggestuen er vi på ture i nærområdet. Vi hopper i vandpytter, maler, synger og meget mere.
Vi har fokus på det enkelte barns trivsel og udvikling, og har et tæt samarbejde med børnenes forældre. Vi arbejder ud fra Allerød kommunes Børne- og læringssyn, og er i fuld gang med at implementere vores udviklingsplan fra tilsynet i sommer 2024, i vores pædagogiske praksis.
Du vil som pædagogmedhjælper i vuggestuen have medindflydelse på at reflektere over og definere de pædagogiske hverdagsrutiner, samt være en del af processen i forhold til udviklingsplanen
Vi har i Ravnsholtklyngen 13 pædagoger, som har uddannet sig til faglige fyrtårne, deres opgave er at understøtte processen. Derudover har vi et ledelsesteam med 1 klyngeleder og 3 pædagogiske ledere.
Om stillingen
Vi sørger en medhjælper, der har lyst og energi til at indgå i vores personalegruppe, og som vil være med til at gøre en forskel for de børn og familier, som kommer i vores hus. Du vil blive tilknyttet en af vores stuer, hvor du vil indgå som en del af et team.
Om dig
Derfor skal du vælge os
Hos os får du en arbejdsplads, der hele tiden er i udvikling. Vi forsøger at videns dele og lære af hinanden. Så brænder du for at give børn en god start i livet, og har du lyst til at være med til at forme din arbejdsplads, så søg vores ledige stilling. Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde og medindflydelse på egen hverdag højt.
Er du interesseret?
Såfremt dette er jobbet for dig, og du gerne vil vide mere, er du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder af Grøftekantens vuggestue Anne Arentoft på 20 36 6 160, Du søger stillingen digitalt via linket i annoncen senest den 21.01 2025. Der vil løbende afholdes ansættelsessamtaler dog senest den 22.01.2025. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger inden tilbud om ansættelse.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for FOA.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.