Vi søger erfarne pædagogmedhjælpere pr. 1. maj eller før til vores fantastiske klynge – Vi søger til både til vuggestue og børnehave. Arbejdstiden er op til 37 timer om ugen.
Hvorfor søge hos os?
Jo, nu skal du høre... Hos os er vi kreative, nysgerrige og vægter et godt arbejdsmiljø og en nærværende ledelse højt. Vi holder af faglige dialoger og højlydt undren.
Vi arbejder med nærvær og omsorg i vores institutioner, hvor der er tid og rum til leg, dannelse og hvor der arbejdes målrettet på, at skabe de bedste læringsmiljøer for alle børn i hele Molevitten.
Vores klynge ligger i et naturskønt lokalområde, og vi ser lokalområdet og udelivet som et rum for læring og udvikling. Her får børnene oplevelser, der giver erfaringer, både om naturen, dem selv og andre. Vi er en klynge med ladcykler i alle vores afdelinger, hvilke gør det muligt at komme på længere ture i Lynge og omegn med vind i håret.
I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende Børne- og læringssyn.
Om dig
Vi er nysgerrige på, hvordan vi kan gøre det gode børneliv endnu bedre og derfor søger vi dig, der vil lege, bygge, læse, grine og være en del af et spændende læringsmiljø. Så hvis du er engageret og har erfaring med at arbejde med børn, har gode samarbejdsevner, et positivt sind samt brænder for at gøre en forskel i børns hverdag, så tøv ikke med at sende os en ansøgning.
Om stillingerne
Stillingerne er i Molevittens 4 afdelinger i både børnehave og vuggestue, så skriv gerne, hvor du foretrækker at arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for pædagogmedhjælpere.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål, så ring og snak med pædagogisk leder Mette Kofoed Larsen på 20 42 67 83 eller pædagogisk leder Mie Stensgaard Hansen på 30 62 54 74. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 31. marts kl. 10. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.