Personale søges til kort aftenvagt med køkkenfunktion på Skovvang plejecenter

Skovvang Plejecenter søger pr. 1. juni eller hurtigst muligt en fast aftenvagt i et 5-2 rul. Mødetiden er 15.00 - 20.00. 

Stillingen består af en blanding af tilberedning og anretning af mad, borddækning, oprydning og rengøring samt hygge med og støtte til beboerne under måltidet. 

Man arbejder altid mandag og tirsdag samt weekend i lige uger.


Om os
Plejecenter Skovvang er et af Allerød Kommunes i alt 4 plejecentre og danner rammen for 60 somatiske plejeboliger, der er opdelt i 3 afdelinger. 

Du skal vælge os fordi

  • Du vil blive tilknyttet en fast afdeling
  • Vi sørger for at tilrettelægge et individuelt introduktionsprogram for dig
  • Vi er et tværfagligt team af omsorgsfulde og ansvarlige kolleger, som hver især brænder for vores arbejde
  • Vi er en arbejdsplads med humor og god energi med et fælles fokus på eget ansvar for det gode arbejdsmiljø
  • Vi er en arbejdsplads, der løbende arbejder med kompetenceudvikling

Om dig

  • Du ønsker at bidrage til, at beboerne får gode oplevelser omkring måltidet
  • Du besidder en høj faglighed, hvor du fysisk, psykisk og socialt støtter op om vores beboere og deres individuelle liv
  • Du trives med, at dine arbejdsopgaver kræver vekslen mellem selvstændighed og samarbejde
  • Du skal have fokus på den rehabiliterende tilgang, samt det gode værtskab i spisesituationer
  • Du er empatisk og omsorgsfuld i dit samarbejde med beboerne og pårørende.
  • Du bidrager til et positivt samarbejde med vores beboere, deres pårørende og dine kolleger gennem en respektfuld og ligeværdig kommunikation

Lyder stillingen som noget for dig? 
Så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sara Clausen 30 31 36 49 eller virksomhedsleder Sanne May Frovst tlf. 61 13 51 31 for at høre nærmere om stillingen eller sende en ansøgning. 

Du søger stillingen elektronisk via linket i annoncen senest d. 22. maj 2026. 
Uddannelsesbevis, dokumentation for eventuel tidligere erfaring og andre relevante bilag uploader du separat sammen med din ansøgning.

Der forventes at blive afholdt løbende samtaler. Vi indhenter straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Plejecenter Skovvang - Somatisk afsnit
Tiltrædelsesdato: 1. juni 2026 eller hurtigst muligt
Telefonnummer: 30 31 36 49
Allerød Kommune
Tlf. 48 10 01 00
kommunen@alleroed.dk
Bjarkesvej 2 3450 Allerød
CVR-nr: 60183112