Plejecenter Skovvang søger social- og sundhedsassistent i dagvagtsstilling

Faglig udvikling, omsorg, humor!

Hvad søger vi?

  • Social- og sundhedsassistent med start januar 2026 eller efter aftale.
  • Op til 37 timer ugentligt. 
  • Vagt hver 3. weekend (weekendvagt hver 2. og 4. uge kan ønskes).

Hvem er vi?
Skovvang består af både en somatisk enhed og en demensenhed, og er det største af Allerød Kommunes i alt 4 plejecentre. Vi er et nyere, lyst og lækkert plejecenter og danner rammen for 100 plejeboliger fordelt på 
5 afdelinger. På Skovvang er vi en stor og dygtig skare af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, ergoterapeuter, ernæringsassistenter, aktivitetsmedarbejdere, vores dygtige afløsere samt mange elever og studerende.

Vi brænder for vores arbejde og fokuserer på at det vi gør, skal skabe værdi for vores beboere. Vi værdsætter et godt samarbejde med hinanden, vores beboere og deres pårørende. 

Hvad forventer vi?
Der stilles større og større krav, til dem der vælger at arbejde i ældresektoren, og derfor er det vigtigt, at vi finder dig, der:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Har erfaring fra ældresektoren
  • Naturligt ser sig selv indgå i helhedsplejen
  • Besidder en høj faglighed, hvor du kontinuerligt ajourfører din faglige viden og er interesseret i at deltage i undervisning og på kurser
  • Er rummelig og omsorgsfuld over for beboerne og deres pårørende
  • Vil være en del af et stærkt hold og samtidig trives med at arbejde selvstændigt
  • Bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø via dialog, åbenhed og respekt

Hvorfor skal du vælge os?
Vi tilbyder: 

  • Individuel introduktion og obligatoriske kurser
  • En arbejdsplads, hvor vi sammen sørger for, at beboerne lever det liv, de ønsker
  • Har du lyst til at blive praktikvejleder for elever, så tilbyder vi uddannelsen
  • Fagligt stærke og omsorgsfulde kolleger samt nærværende ledelse
  • Fokus på kompetenceudvikling. Vi bruger My Guides og implementerer My Skills i 2026
  • Undervisning af læger, eksterne samarbejdspartnere og sygeplejersker månedligt
  • Stuegang ved faste plejecenterlæger ugentligt
  • Fokus på og brug af triagering - både dag og aften
  • Afdelingsmøder og fællesmøder månedligt

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. 

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Lyder stillingen som noget for dig? 
Så er du velkommen til at kontakte virksomhedsleder Sanne May Frovst tlf. 61 13 51 31 for at høre nærmere. 
Du er også velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og hilse på os, inden du sender din ansøgning. 

Du søger stillingen elektronisk via linket i annoncen senest d. 23. december 2025. Vi forventer at afholde samtaler løbende. 
Uddannelsesbevis, dokumentation for eventuel tidligere erfaring og andre relevante bilag uploader du sammen med din ansøgning. Desuden indhentes der referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Plejecenter Skovvang - Demensafsnit
Stillingstype: Fuldtid
Tiltrædelsesdato: Start januar 2026 eller efter aftale
Kontaktperson:
Sanne May Frovst Virksomhedsleder
Telefonnummer: 61 13 51 31
Allerød Kommune
Tlf. 48 10 01 00
kommunen@alleroed.dk
Bjarkesvej 2 3450 Allerød
CVR-nr: 60183112