Vil du være med til at bidrage til en god start for nyansatte i Allerød Kommune?
Vi søger en projektmedarbejder til et tværgående projekt, der skal bidrage til at styrke tilknytning til arbejdspladsen gennem et strategisk udviklingsprojekt om onboarding for nyansatte. Der er tale om en ca. 30 timers stilling.
Ansættelsen er indtil videre fra 1.oktober 2025 til 30. september 2027. Stillingen er forankret i Personale og Digitalisering med bred involvering på tværs af organisationen.
Du vil have tæt sparring og samarbejde med vores HR-udviklingskonsulent, der er projektleder på opgaven.
De primære arbejdsopgaver:
Vi ser gerne, at du har:
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job, hvor du i stort omfang selv kan være med til at tilrettelægge din arbejdsdag og løsning af opgaver. Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital og et stort fokus på arbejdsmiljøet. Vi har tillid til hinanden og altid øje på, hvordan vi bedst løser vores kerneopgave - at skabe værdi for ledere og medarbejdere og dermed for borgerne.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.
Du er velkommen til at kontakte HR-udviklingskonsulent Katja Nielsen efter den 31. juli på tlf. 24926778 eller chef for Personale og Digitalisering Anette Friedrichs tlf. 4129 4876 efter den 27. juli for at høre nærmere om stillingen.
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 7. august 2025.
Vi holder 1. samtale den 13. august og 2. samtale den 27. august. Mellem 1. og 2. samtale vil der blive gennemført en personprofil og indhentet referencer. Vi indhenter straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.