Hvad søger vi?
Vi søger en Social- og sundhedsassistent, som kan starte den 1. august 2025 til dagvagt med hver 2. weekend og 4-5 helligdagsvagter om året. Du vil efter ca. 6 måneders oplæring indgå som ansvarshavende i hver anden weekend.
Hvem er vi?
Plejecentret Engholm er et af Allerød Kommunes i alt 5 plejecentre, og danner rammen for 45 plejeboliger, der er opdelt i 3 grupper med 15 boliger i hver. Herudover rummer huset flere andre afdelinger: nemlig Midlertidige Pladser, Aktivitetscenter, Genoptræning og Hjemmepleje. Dette gør Engholm til et stort, aktivt og interessant sted at arbejde.
På Plejecenter Engholm er vi en tværfaglig personalegruppe bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagog, terapeut, ufaglærte samt elever og studerende. Vi brænder for vores arbejde, hvor vi har fokus på, at det vi gør, skal skabe værdi for vores beboere. Vi værdsætter et godt samarbejde med hinanden, vores beboere og deres pårørende.
Du skal vælge os fordi
Din profil
Lyder stillingen som noget for dig?
Så er du velkommen til at kontakte daglig leder Jannie Lykke Jensen på tlf. 23 29 29 98 for at høre nærmere om stillingen eller sende en ansøgning. Du søger stillingen elektronisk via linket i annoncen senest den 15. juli 2025. Uddannelsesbevis og andre relevante bilag uploader du separat sammen med din ansøgning. Der vil blive afholdt samtaler løbende. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger inden endelig ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.