Social og sundhedshjælper med hjertet på rette sted søges til aftenvagt på Engholm plejecenter.

Hyggeligt og charmerende plejecenter søger pr. 1. april 2025 eller efter aftale en social og sundhedshjælper med en stærk faglig profil og hjertet på rette sted til fast aftenvagt. 

Stillingen er på 37 timer ugentligt med arbejde hver 2. weekend om aftenen i fast 5-2 rul, og de resterende timer planlægges som udgangspunkt i dagtimerne. Ønsker du ansættelse på færre timer er dette også en mulighed. 
Engholm er et af Allerød Kommunes i alt 5 plejecentre og danner rammen for 45 somatiske plejeboliger, der er opdelt i 3 grupper med 15 boliger i hver. 

Vi kan tilbyde dette og meget mere:

  • En arbejdsplads, hvor alt hvad vi gør, er med udgangspunkt i kerneopgaven med beboeren i centrum. Et sted, hvor du har handlefrihed under ansvar
  • Tilknytning til én af vores afdelinger, hvor du i tæt samarbejde med dine kolleger skal sikre, at vores beboere og deres pårørende oplever, at Engholm er et sted med en åben og imødekommende ånd, hvor det er trygt og rart at bo
  • Et tværfagligt team af omsorgsfulde og medansvarlige kolleger med forskellig faglig baggrund, som hver især brænder for deres arbejde 
  • En arbejdsplads med humor og god energi med et fælles fokus på eget ansvar for det gode arbejdsmiljø
  • Mulighed for personlig såvel som faglig kompetenceudvikling. 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Vi forventer følgende og en del mere: 

  • Du skal være uddannet social og sundhedshjælper eller have mere end 3 års erfaring
  • Du besidder en høj faglighed, hvor du fysisk, psykisk og socialt støtter op om vores beboere og deres individuelle liv
  • Du trives med at dine arbejdsopgaver veksler mellem selvstændighed og samarbejde
  • Du har en glad, udadvendt og humoristisk tilgang til arbejdet
  • Du er empatisk og omsorgsfuld i dit samarbejde med beboerne og pårørende
  • Du bidrager til et positivt samarbejde med vores beboere, deres pårørende og dine kolleger gennem en respektfuld og ligeværdig kommunikation
  • Du taler og skriver dansk på et forståeligt niveau
  • Du skal være fortrolig med IT – gerne med kendskab til CURA, og ellers sørger vi for grundig oplæring. 

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte virksomhedsleder Jannie Lykke Jensen på 23 29 29 98, hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen. Du er også mere end velkommen til at komme forbi os til et uforpligtende besøg.

Du søger stillingen elektronisk via linket i annoncen senest den 23. februar 2025. Du uploader din ansøgning samt  CV og andre relevante bilag.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 


Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Plejecenter Engholm
Tiltrædelsesdato: 1. april 2025
Telefonnummer: 23 29 29 98
Allerød Kommune
Tlf. 48 10 01 00
kommunen@alleroed.dk
Bjarkesvej 2 3450 Allerød
CVR-nr: 60183112