Brænder du for at gøre en forskel for børn med særlige behov?
Har du stærke relationskompetencer og lyst til at skabe et trygt og udviklende læringsmiljø i tæt samarbejde med engagerede kollegaer? Så er det dig, vi søger!
Stillingen
Lillevang Skole søger en lærer til specialklasserækkens ældste årgange på afd. Lillerød med tiltrædelse 1. februar eller snarest muligt.
Vi leder efter dig, som har erfaring inden for det specialpædagogiske felt og kan varetage dansk og en humanistisk fagpakke. Stillingen kan eventuelt kombineres med undervisning i almenområdet.
Om specialklasserækken
Specialklasserne er for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og andre kognitive funktionsnedsættelser, som har behov for et roligt, tydeligt og visuelt struktureret læringsmiljø. En undervisning der er konkret, med gentagelser og et lavere læringstempo. Eleverne har brug for støtte til følelsesmæssig regulering og social trivsel.
Du vil – i tæt samarbejde med teamet – planlægge og tilrettelægge undervisningen med afsæt i den enkelte elevs forudsætninger og udviklingspotentiale samt kunne justere den fleksibelt efter behov.
Vi søger en lærer, der:
Det får du hos os
Du bliver en del af et engageret kerneteam, der planlægger i fællesskab og arbejder med holddannelse for at skabe optimale læringsbetingelser.
Vi er i gang med et udviklingsforløb med Nordic Learning, hvor teamet og ledelsen får viden og kompetencer i CO-teaching og neuropædagogik gennem kursusgange og aktionslæringsforløb.
Vi har fokus på deltagelsesmuligheder for alle elever og teamet arbejder tæt sammen med årgangene i almenområdet om traditioner, fordybelsesuger og inklusionsmuligheder. Dette skaber et bredere arbejdsfællesskab forankret på hele afdelingen og i den samlede specialklasserække på begge matrikler.
Teamet modtager supervision og sparring fra PPR og andre relevante samarbejdspartnere.
Om Lillevang Skole
Lillevang Skole er en distriktsskole med to afdelinger:
Faglighed, trivsel og fællesskab går hånd i hånd hos os. Vi arbejder aktivt med demokratisk dannelse, FN’s verdensmål og Børnekonventionen som en naturlig del af hverdagen. Skolen er certificeret Rettighedsskole.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.
📞 Har du spørgsmål? Kontakt leder af specialklasserækken: Ditte Munk tlf. 21 80 99 65.
📅 Ansøgningsfrist: 19. december 2025
🗓 Samtaler afholdes løbende
📅 Ansættelse pr. 1. februar 2026, eller snarest muligt
📄 Upload din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen
📌 Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
🔍 Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere
Se mere om skolen her: https://lillevangskole.aula.dk/
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og ungepolitik med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.