Lyst og moderne plejecenter søger social- og sundhedshjælper til fast dagvagt. Plejecenter Skovvang i Allerød Kommune søger social- og sundhedshjælper med tiltrædelse 1. april 2025 eller efter aftale. Stillingen er på 32-37 timer om ugen med vagt hver 3. weekend. Arbejdstiden ligger fra kl. 7-15.
Om os
Vi er Allerøds største plejecenter og rummer 60 boliger på den somatiske del og 40 boliger på demensafdelingen. Vi er 100+ ansatte med forskellige uddannelsesgrundlag og kompetencer, og vi vægter hinanden ligeligt. Beboerne og deres hverdagsliv er vores kerneopgave, og vi skal værne om Skovvang, som er deres hjem. Vi prioriterer arbejdsmiljøet, samarbejdet kolleger i mellem og samarbejdet med beboerne samt deres pårørende.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Om stillingen
Som social- og sundhedshjælper vil dine opgaver bl.a. være at:
Om dig
Vi forventer, du har en uddannelse som social- og sundhedshjælper. Ud over dette ønsker vi en kollega, som:
Derfor skal du vælge os
På Skovvang arbejder vi i samlet flok for at beboerne trives. Beboernes trivsel er vores kerneopgave og skal kvaliteten forsat være i top, skal arbejdsmiljøet også! Derfor prioriterer ledelsen at afholde fællesmøder, hvor alle medarbejdere opdateres på, hvad der rører sig på Skovvang og i Kommunen generelt samt hvilken vej vi skal gå. Medarbejderne har dermed mulighed for at komme med input og gode forslag til løsning af opgaverne.
På Skovvang taler vi pænt og er omsorgsfulde – både over for hinanden, og over for beboere og pårørende. Ledelsen prioriterer aktivt at være synlig og tilgængelig. Vi er det center i kommunen med flest elever, og har derfor også brug for mange vejledere, så vi kan give eleverne et godt og lærerigt forløb. Vi arbejder tværfagligt og bruger hinandens viden på tværs af huset.
Vi tilbyder:
Vi glæder os til at høre fra dig!
Du er velkommen til at kontakte virksomhedsleder Sanne May Frovst 61 13 51 31 eller Souschef Sara Clausen 30 31 36 49 for at høre nærmere om stillingen. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 7. februar. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere. Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.