Teknisk servicemedarbejder

Søger du udfordringer og et selvstændigt job med meget ansvar og har du lyst til arbejde med drift, service, sikkerhed og vedligehold?

Så er måske dig vi søger til vores ledige stilling.

I Allerød Kommune er alle Teknisk servicemedarbejdere samlet i ”Allerød Ejendomme” .
Vi er 18 fuldtidsansatte og 5 på deltid. 
Både aldersmæssigt og fagligt er der stor bredde, men vi værdsætter alle et godt arbejdsmiljø og gode kolleger. Det er os der sørger for den tekniske og servicemæssige del af driften i alle de kommunale bygninger. Vi har et tæt samarbejde med bygningernes brugere og arbejder også tæt sammen med Ejendomme, som har ansvaret for hovedvedligeholdelse, energistyring m.v. samt Park og Vej, der har ansvaret for udenomsarealerne.

Du kommer til at indgå i kommunens Servicevagtordning. Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026.

Indholdet af arbejdsopgaver
Hverdagens arbejdsopgaver består af mange store og små og meget varierende opgaver: 

  • Etablere brandtætninger, dvs. at tætne rundt om gennemføringer i vægge, lofter og gulve, så der ikke er en bandmæssig risiko for røgspredning
  • Vedligeholdelse/reparationer og drift af kommunes ejendomme
  • Tilsyn og drift af tekniske installationer, herunder varme, vand, el og alarmer
  • DKV-opgaver og sikre vores bygninger
  • Vagtrul med aftenvagt fra Kl. 15:00 til 23:00 og weekends vagter fra Kl. 07:30 til 20:00 som deles mellem 6 vagter. Et vagtrul over 6 uger består både af dagtimer, aftentimer og en weekend vagt, så man tilsammen er 6 x 37 timer på arbejdet. Dette medfører fridage efter aften- og weekend vagter.

De mere teknisk betonede arbejdsopgaver rummer:

  • Kontakt og opfølgning på eksterne håndværkere
  • Tilsyn med bygningernes sikkerhed, DKV, ABA-anlæg og brandsynsgennemgang
  • Vedligeholde og reparationer sammen med kollegaer på tværs af faglighed
  • Delvis hjælpe til i kommunens svømmehaller med vandprøver på aften- og weekendvagten

Kan du matche vores forventninger til en kollega?
Vi forestiller os, at du har en håndværkeruddannelse eller er ejendomsserviceteknikker.
Din faglighed ses i kvaliteten i din opgaveløsning og din evne til at se og handle helhedsorienteret. 
Du har et stabilt fremmøde og er i besiddelse af et gyldigt B kørekort. 
Der er en del direkte henvendelser fra brugere, og du skal derfor være god til brugerkontakt og kunne læse og skrive dansk, samt er fortrolig med at bruge PC i dagligdagen.

Som person går du forrest og tager initiativ, men er samtidig en team-player med en positiv livsindstilling. 
Du har lyst til at vokse i stillingen og opkvalificere dig med nødvendig efteruddannelse. 
Du skal være indstillet på at tage kurser.

Hvad tilbyder vi?
Du vil blive en del af en central enhed, hvor du har kolleger mange steder i Allerød Kommune. 
En samlet medarbejdergruppe, der er klar til at byde en ny teknisk servicemedarbejder velkommen 
i det kollegiale fællesskab. 
Relevante kurser tildeles, herunder kursus i brandtætninger.

Stillingen er på 37 timer pr uge. Løn efter gældende overenskomst.

Allerød er røgfri arbejdsplads. Der må derfor ikke ryges i arbejdstiden.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Steen Funder på 21 31 79 91.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og eventuelle uddannelsesbevis, bilag og dokumentation for tidligere erfaring via linket i annoncen senest 13. september 2026.
 Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at læse din ansøgning. 
 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Allerød Ejendomme
Tiltrædelsesdato: 1. november 2026.
Telefonnummer: 21 31 79 91
Allerød Kommune
Tlf. 48 10 01 00
kommunen@alleroed.dk
Bjarkesvej 2 3450 Allerød
CVR-nr: 60183112