Vil du være med til at udvikle fremtidens mobilitet og infrastruktur i Allerød Kommune? Har du lyst til et job med stor variation, fagligt ansvar og mulighed for at sætte dit præg på både vej- og trafikprojekter, trafiksikkerhed, mobilitet og den løbende udvikling af kommunens vejnet? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega i Vej og Trafik.
Stillingen er på 37 timer om ugen inklusive frokostpause og ønskes besat pr. 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter.
I Allerød Kommune får du mulighed for at følge projekterne hele vejen fra idé til virkelighed. Du kommer tæt på både borgere, politikere og udførelsen i marken, og du kan se den konkrete forskel, dit arbejde gør for trafiksikkerhed, mobilitet og den daglige drift af kommunens veje og stier.
Om jobbet
I Vej og Trafik arbejder vi med hele spektret inden for vej- og trafikområdet. Vi søger en kollega, der har lyst til at være en del af både den daglige drift og de mere langsigtede udviklingsopgaver.
Dine opgaver vil blandt andet kunne omfatte:
Afhængigt af dine kvalifikationer og interesser kan vi tilpasse opgaverne, så du får mulighed for både faglig udvikling og indflydelse på din egen portefølje.
Hos os får du en hverdag med stor variation. Den ene dag kan du være på tilsyn ude i marken, den næste dag sidde med politiske sagsfremstillinger, trafikanalyser eller udvikling af fremtidens trafikløsninger.
Om dig
Vi forestiller os, at du er ingeniør eller har en anden relevant teknisk baggrund indenfor trafik, mobilitet eller veje.
Det er en fordel, hvis du:
Erfaring fra en politisk styret organisation er en fordel, men ikke et krav.
Arbejdserfaring er et klart plus, men er du nyuddannet med mod på at lære nyt er du mere end velkommen til at ansøge.
Om os
Vej og Trafik består i dag af fire medarbejdere, som arbejder med blandt andet anlægsprojekter, trafikplanlægning, trafiksikkerhed, kollektiv trafik, gravetilladelser, myndighedsopgaver samt drift og vedligeholdelse af kommunens veje og stier.
Du bliver den femte medarbejder i teamet og en del af Teknik og Drift, som består af cirka 25 medarbejdere på rådhuset og omkring 80 medarbejdere i alt.
Vi samarbejder tæt med kommunens øvrige fagområder, herunder Plan og Byg, Natur, Miljø og Klima samt Park og Vej. Vi lægger vægt på høj faglighed, sparring og et godt arbejdsmiljø med plads til humor og en uformel omgangstone.
Derfor skal du vælge os
Hos Allerød Kommune får du:
Vi arbejder hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle Allerød Kommune som et attraktivt sted at bo, arbejde og færdes.
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Katrine Søskov Kjærbo på telefon 25 31 24 55, hvis du vil høre mere om stillingen. Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket i annoncen senest den 1. november. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 46/47 og indhenter referencer og straffeattest forud for endelig ansættelse. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.