Afløserjob i Allerød Hjemmepleje eller Plejecenter – Er du klar til at gøre en forskel?
Er du ansvarlig, nysgerrig og hjælpsom? Så er Allerød Hjemmepleje eller Plejecenter måske lige stedet for dig!
Hos os får du mulighed for at:
- Være en del af et team, hvor vi spiller hinanden gode
- Gøre en mærkbar forskel i hverdagen for mennesker, der virkelig har brug for dig
- Udvikle dine faglige kompetencer og tage ansvar for egne opgaver
Er du vores nye kollega?
Vi søger en engageret afløser, der:
- Er frisk, energisk og fuld af gå-på-mod
- Kan lide at blive udfordret og tage ansvar
- Ønsker et job, der aldrig bliver kedeligt – hvor ingen dage er ens
- Er klar til at yde en forskel for de mennesker, vi hjælper
Hvad vi tilbyder:
- Grundig oplæring, så du føler dig godt klædt på til at arbejde selvstændigt
- Et meningsfyldt og afvekslende job
- Et sundt og støttende arbejdsmiljø, hvor vi står sammen og hjælper hinanden
Se mere her om at være afløser i Allerød Kommune: https://vimeo.com/1025090443/4f77b546d4?ts=0&share=copy
Er du klar på at tage udfordringen op?
Tøv ikke med at kontakte administrativ medarbejder Tine Christensen på telefon 40 23 47 12 - vi glæder os til at høre fra dig!
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.