Ørnevang børnehus søger medhjælper til vuggestuen
Om stillingen
Vi søger to medhjælpere på ca. 30 timer til vores vuggestue med tiltrædelse 1. maj 2026 eller snarest derefter.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet 6.45 - 16.45 og med et månedligt aftenmøde kl. 16.45 - 19.45.
Om os
Ørnevang Børnehus´ vuggestue er pt. genhuset i Lillerød Børnehus pga. en brand i vores børnehus i Uglevang i november 2025. I Lillerød Børnehus har vi fået stillet to dejlige lyse lokaler til rådighed og indrettet dem med nye lækre møbler og nyt legetøj til børnene.
De to vuggestuegrupper mødes om mandagen på legepladsen og om fredagen til fællessang. Tirsdag, onsdag og torsdage har vi aldersopdelte grupper med børnene hvor vi går på tur, laver rytmik, motoriske eller kreative aktiviteter.
Vi har to dejlige ladcykler på el og tre store klapvogne, så vi nemt kan komme på tur med de små.
Vi vil være 7 voksne til de 22 børn i de to vuggestuegrupper.
I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og ungepolitik med dertilhørende underliggende
børne- og læringssyn.
Om dig
- du kan lide at lege, være sammen med og tale med børn
- du er omsorgsfuld og nærværende i din kontakt til det enkelte barn
- du kan selv sætte gang i en leg eller aktivitet
- du er i stand til at fordybe dig i en leg med børnene
- du er nysgerrig og tør at stille spørgsmål til hvordan vi arbejder
- du er mødestabil, ansvarsfuld og har et godt overblik
- du har let til smil, er positiv og bidrager til en god stemning på arbejdspladsen
- du kan bevare roen i en travl hverdag med mange bolde i luften og høje forventninger
- du tager del i de praktiske opgaver i institutionen
- du kan tage del i den daglige kontakt med forældre i forbindelse med aflevering- og afhentning, hvor du
fx tager imod beskeder og beretter om barnets dag
Derfor skal du vælge os
Hos os får du mulighed for at få en meget alsidig arbejdsdag hvor du får sat dig selv i spil. Du kan måske dyrke dine egne interesser sammen med børnene og har mulighed for at påvirke dem. Du er omgivet af kollegaer, som brænder for at give børn den bedste start i institutionslivet. Dine betragtninger af børnene og vores hverdag bliver hørt og værdsat og du vil have medindflydelse på vores aktiviteter med børnene.
Vi giver os tid til en god og grundig oplæring, så du kan være tryg i dit arbejde fra starten.
Du får desuden mulighed for at komme på et opkvalificerende kompetenceudviklingsforløb med Tea Thyrre Sørensen. Uddannelsen er et grundforløb i Neuropsykologisk Relationel Pædagogik (NPRP®) og Neuropsykologisk Udviklingsleg (NPU®), hvor du vil blive klogere på relationsdannelse, tilknytning og regulering gennem leg.
Og så vil du få pædagogisk ledelse tæt på medarbejderne med fokus på arbejdsfællesskab og kerneopgave.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for pædagoger.
Er du interesseret?
Du er meget velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Camilla Jensen på telefonnummer:
21 16 18 24 for at høre nærmere om stillingen.
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest
fredag d. 30. april 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.