Ravnsholtskolen søger 2 matematiklærere til mellemtrin og udskoling
Vi søger 2 matematiklærere med blik for fællesskab, faglighed og kollegaer, man faktisk glæder sig til at se mandag morgen. Vil du undervise i matematik på en skole med højt humør, stærkt sammenhold og dygtige kollegaer, der løfter i flok? Så er det måske dig, vi leder efter. Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid med ansættelse pr. 1. august 2026.
På Ravnsholtskolen søger vi to engagerede lærere til vores mellemtrin og udskoling med matematik som central faglig profil. Stillingerne er ledige, da en værdsat kollega går på pension efter mange gode år på skolen.
Fag vi gerne vil dække:
- Geografi
- Biologi
- Fysik/kemi
- Historie
- Kristendom
- Musik
Du skal ikke kunne det hele – det er derfor, vi søger to. Vi tror nemlig mere på stærke teams end på superhelte.
Hvem er vi?
Ravnsholtskolen er en skole med høje ambitioner, varme relationer og en personalegruppe, der både kan diskutere didaktik og grine højt i pausen.
Vi arbejder målrettet med Co-teaching. Du vil deltage i et undervisningsforløb ved Micki Sunesen sammen med resten af mellemtrin og udskolingen, og du bliver en del af et tæt samarbejde med kollegaer på mellemtrin og i udskoling. Her planlægger, gennemfører og udvikler vi undervisningen sammen – fordi de bedste løsninger sjældent opstår alene.
Vi tilbyder også et inspirerende makerspace, hvor elever og medarbejdere arbejder med designprocesser, kreativ problemløsning og teknologier i praksis.
Derudover har vi anderledes uger, hvor der er plads til faglig fordybelse, projektarbejde og et stærkt fokus på tværfagligt samarbejde.
I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende Børne- og læringssyn.
Hvad tilbyder vi?
- Dygtige og hjælpsomme kollegaer
- Et stærkt teamsamarbejde omkring eleverne
- Co-teaching som en naturlig del af hverdagen
- Kompetenceløft gennem undervisning af Micki Sunesen i Co-teaching.
- Faglig sparring og udvikling
- En skole med humor, energi og plads til forskellighed
- En aktiv personaleforening, som tager sociale arrangementer meget alvorligt (på den gode måde)
- Makerspace, innovation og praksisnær læring
- Temauger med fordybelse og tværfaglighed
Hvem er du?
- Har undervisningskompetence i matematik
- Har lyst til også at undervise i et eller flere andre fag
- Trives i samarbejde og bidrager positivt til teamet
- Er nysgerrig på didaktik og udvikling
- Har humor og kan bevare roen, også når ligningerne driller
Er du interesseret?
Hvis du gerne vil vide mere, så kontakt endelig: Skoleleder Wibe Simonsen på telefon – 21 17 89 09 eller Viceskoleleder Anja Østergård på telefon – 24 90 57 28. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 21. maj 2026. Vi afholder løbende samtaler med relevante ansøgere. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Hos os får du ikke bare et job. Du får kollegaer, samarbejde, grin og mulighed for at gøre en forskel hver eneste dag.
Send din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.