Rengøringsassistent/Sommerferieafløser til Mimosen plejecenter
Rengøringsassistent/Sommerferieafløser søges til Mimosen Plejecenter. Arbejdsperiode i uge 29-30-31-32. Arbejdstiden er 20 timer om ugen.
Om os
Mimosen rummer 24 plejeboliger. Vi sætter en ære i at være et godt sted at bo, arbejde og besøge. Vores kerneopgave er vores beboeres trivsel, livsglæde og sundhed, og Du vil blive introducere grundigt til opgaverne i alle husene. Da du vil gå med vores faste rengøringsassistent den 1. uge.
Arbejdsopgaver:
- Rengøring af badeværelser, gulve og flader i tre huse
Kvalifikationer:
- Erfaring fra professionel rengøring
- Mødestabil, effektiv og har en åben og positiv indstilling til andre mennesker
- Danskkompetencer, så du kan læse og forstå mundtlige og skriftlige instruktioner og sikkerhedsregler
- Tilfredsstillende straffeattest
Er du interesseret?
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 6. maj 2025. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og efter aftale. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. Løn- og ansættelsesvilkår bliver fastsat efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.