Social- og sundhedshjælper til fast aftenvagt
Plejecenter Skovvang i Allerød
Plejecenter Skovvang søger pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale en frisk social- og sundhedshjælper med en stærk faglig profil til fast aftenvagt, 28 timer ugentligt med mulighed for fuld tid, hvis dette ønskes.
Plejecenter Skovvang er et af Allerød Kommunes i alt 4 plejecentre, og danner rammen for 60 somatiske plejeboliger, der er opdelt i 3 afdelinger med 20 beboere i hver. I aftenvagterne er I 2 kollegaer i hver afdeling, og der samarbejdes på tværs af afdelingerne ved behov. Udover vores somatiske afdeling, har vi også en demensafdeling med 40 beboere.
Du vil arbejde i 5/2-ordning, hvor du altid arbejder mandag og tirsdag og har weekend i lige uger. Introduktionen bliver sammensat ud fra din erfaring med fast mentor og består bl.a. af møder med ressourcepersoner, sygeplejersker, ergoterapeut og løbende opfølgning med ledelsen.
Vi kan tilbyde dette og meget mere:
- En arbejdsplads hvor alt vi gør er med udgangspunkt i kerneopgaven med beboeren i centrum.
- Rehabiliterende tilgang til vores beboere med fokus på deres egne ressourcer.
- Medansvar for at sikre, i tæt samarbejde med kolleger, at beboere og deres pårørende oplever Skovvang, som et sted med en åben og imødekommende ånd, hvor det er trygt og rart at bo.
- Et tværfagligt team af omsorgsfulde og medansvarlige kolleger med forskellig faglig baggrund, som hver især brænder for deres arbejde.
- En arbejdsplads med fokus på psykologisk tryghed, humor, god energi og eget ansvar for det gode arbejdsmiljø.
- Undervisning for personalet hele året rundt af husets 3 sygeplejersker, de tilknyttede plejecenterlæger og relevante eksterne undervisere.
- Fokus på kompetenceudvikling og samarbejdet faggrupperne i mellem.
Vi forventer, at du:
- Trækker på din faglighed, når du drager omsorg for vores beboere om aftenen - i tæt samarbejde med dine kolleger.
- Har en professionel, positiv og anerkendende tilgang til beboerne, deres pårørende og dine kolleger.
- Har forståelse for rehabilitering og at støtte beboeren i at bruge sine egne ressourcer.
- Er fortrolig med IT, så du kan læse din arbejdsmail, når du er på arbejde.
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Sara Clausen - 3031 3649 eller virksomhedsleder Sanne May Frovst – 6113 5131, hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen, og hvad det vil sige at være social –og sundhedshjælper hos os. Du søger stillingen elektronisk via linket i annoncen senest den 18. september 2026. CV og andre relevante bilag uploader du separat sammen med din ansøgning. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.