Tandklinikassistent søges til at skabe sundhed sammen med os
Holder du af børn og er du glad for arbejdet på en tandklinik?
Er du god til at bidrage til flow på en dag på klinikken og løfte i flok med gode kolleger?
Så har vi en stilling, der matcher dine ønsker, da vi søger en dygtig tandklinikassistent til en faststilling
i vores velfungerende team i Allerød Kommunes tandpleje.
Tiltrædelse 1. juni 2026.
Om stillingen
Dine opgaver vil være at bidrage til vores patienter får en god og tryg oplevelse og hjælpes til de gode tandvaner hele livet. Du kan både lide at assistere på klinikken, pudse af, give den gode tandbørsteinstruktion og sikre det gode flow på klinik og i sterilisationen. Kan du skrive journal, vil det være en stor hjælp, selvom det altid er behandleren der har det endelige ansvar. Har du andre kompetencer, du gerne vil bruge eller udvikle, er der mulighed for dette, da det er vigtigt, du har opgaver, som du synes er spændende. Timerne ligger primært i vores Børn og Unge tandpleje.
Der vil være et introduktionsprogram, der er tilrettelagt ud fra dine behov.
Vi søger dig, som
- er uddannet som tandklinikassistent
- brænder for at skabe et positivt og trygt miljø for vores patienter
- har fokus på at opretholde de høje hygiejnestandarder på klinikken
- har lyst til at udvikle dine kompetencer og lære andre alt det, du ved
- er effektiv, fleksibel og en hold- spiller
- trives i et miljø med seriøsitet kombineret med humor
Vi er en tandpleje med 22 kompetente, engagerede kolleger, samlet på en central klinik, der brænder
for at yde god service og hjælpe vores ca. 7200 børn og unge samt 166 borgere i Omsorgstandplejen og Specialtandplejen, så borgerne oplever værdi og kan mestre deres tandsundhed.
Vi har fokus på faglig sparring, kvalitet i opgaveløsningen, delegering, kompetenceudvikling og et godt arbejdsmiljø. Vi har en høj trivsel, hvor vi hjælper hinanden med et smil og værner om vores gode arbejdsfællesskab, - ikke mindst at have medindflydelse på egen hverdag. Vi er fan af fleksibilitet,
så privat liv og arbejdsliv hænger sammen.
Alt dette giver plads til de mennesker, vi er, og gør, vi oplever arbejdsglæde.
Vi tilbyder dig
- et varierende og spændende job med medindflydelse og fleksibilitet
- et fællesskab med høj faglighed og god trivsel
- en plads til at være den, du er
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for tandklinikassistenter.
Du kan læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Overtandlæge Anne Mønster på ahms@alleroed.dk for at høre nærmere
om stillingen.
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest
19. april 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 24. april 2026 og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.